Valget udskrives
Valget udskrives og alle stemmeberettigede modtager brev i e-boks.
Her kan du læse hvordan du gør.
Her kan du se, hvornår der næste gang er valg og dermed mulighed for at stille op i din region.
Tjek her, om du er kvalificeret til at stille op:
Hvem kan stille op som repræsentant for Privat og Erhverv?
For at blive kandidat skal du den sidste bankdag i året inden valget opfylde ét af nedenstående punkter:
Derudover:
Hvor skal man bo eller have sine lån for at stille op for Privat eller Erhverv?
Du kan stille op til valget i samme valgområde og valggruppe som du kan stemme i.
Du kan finde et overblik over valgområderne her.
Kan jeg stille op for Privat eller Erhverv?
Du kan stille op i den valggruppe, som du har et engagement i. Det er den samme valggruppe som du kan stemme i. Dvs. hvis du er privatkunde kan du stille op i valggruppe Privat. Hvis du er erhvervskunde kan du stille op i valggruppe Erhverv.
Hvem kan stille op på vegne af en virksomhed?
Som erhvervskunde i Nykredit eller Totalkredit kan et medlem af virksomhedens ledelse repræsentere virksomheden og stille op i det valgområde, hvor virksomheden har hjemsted eller i det valgområde, hvor virksomheden har et realkreditlån i Nykredit eller Totalkredit.
Udskrift fra Virk.dk eller anden dokumentation skal vedlægges kandidaterklæringen.
Hvem kan stille op som obligationsejer?
Hvis dit depot ligger uden for VP Investor services, fx i udlandet, så kontakt sekretariatet i Forenet Kredit – skriv til [email protected]
Investeringer i investeringsforeninger, selv om de er obligationsbaserede, indgår ikke i depotværdien som obligationer.
Obligationsejere, der stiller op, har brug for 25 stillere på samme måde som til medlemsvalget.
Når du ved, at du er kvalificeret til at stille op, er du klar til at gå i gang med arbejdet.
Her kan du se vores seneste informationsmøde om, hvordan det foregår, når man stiller op til repræsentantskabet.
Første skridt for at blive kandidat og kunne blive valgt til foreningens repræsentantskab er at udfylde en kandidaterklæring. Vi anbefaler, at du udfylder din kandidaterklæring hurtigst muligt efter valgets udskrivelse i januar, hvis du vil stille op til valget.
Når du gør det, får du nemlig samtidig mulighed for at oprette en profil her på hjemmeside, som du kan bruge, når du skal rekruttere stillere og i din valgkamp. På profilen vil du blive opfordret til at svare på disse spørgsmål:
Kandidaterklæringer bliver behandlet løbende på hverdage. Der kan gå op til 24 timer fra indsendelse af kandidaterklæring til behandling.
Vi gør opmærksom på, at kandidaterklæringer først behandles når valget er udskrevet i januar.
For at blive kandidat til valget skal mindst 25 stillere støtte dig som kandidat. De skal have meldt sig som stillere senest ved midnat, den dag, fristen for at stille op som kandidat udløber.
En stiller er en anden stemmeberettiget kunde, som støtter dit kandidatur. En stiller skal være stemmeberettiget til det valg, kandidaten stiller op til senest den sidste bankdag året inden valget.
På siden her kan du bl.a. se, hvordan man bliver stiller. Du kan sende linket til dem, du hverver som stillere.
Som kandidat kan du dagligt følge med i hvor mange stillere du har via “Dagens tal” på hjemmesiden, der bliver opdateret på hver hverdag i valgperioden.
Hvis man vil være stiller for en kandidat, skal man logge sig ind på foreningens valgsystem og melde sig. Det kan man gøre, når valget er blevet udskrevet i januar.
I valgsystemet kan man se, hvem man er stiller for.
Hvornår bliver man godkendt som kandidat?
Først efter fristen for at blive stiller er udløbet, bliver dit kandidatur endeligt godkendt.
Hvis du opfylder kriterierne for at stille op som kandidat, har fundet 25 stillere og er blevet endeligt godkendt som kandidat, vil du være en af de kandidater, som der kan stemmes på til valgmøderne.
Inden valget er der nogle ting, du kan gøre for at forbedre dine chancer for at blive valgt:
Indgå i en alliance? På valgmødet kan deltagerne stemme på det antal kandidater, der skal vælges. Dvs. hvis der i et valgområde skal vælges fire kandidater, kan man stemme på op til fire kandidater. Som kandidat kan det derfor være en fordel at indgå aftaler med andre kandidater om at støtte hinanden, når der skal afgives stemmer. På den måde kan kandidaterne hjælpe hinanden med at blive valgt.
Indsamle fuldmagter? Det er muligt at afgive fuldmagt til et andet medlem med stemmeret i samme valgområde og valggruppe som en selv. Intet medlem kan dog bære mere end 6 fuldmagter. På siden her finder du bl.a. en miniguide til, hvordan man afgiver en fuldmagt. Det er enkelt!
Valget af repræsentanter for Privat og Erhverv foregår på valgmøder i de to valgområder, hvor der er valg. Her får du som kandidat lejlighed til at præsentere dig selv og holde en kort valgtale.
Valgmøderne afholdes som hybride valgmøder. Som kandidat forventer vi dog, at du er tilstede fysisk.
Alle stemmeberettigede kunder i Nykredit og Totalkredit har én stemme hver. Der er dog mulighed for at have op til seks fuldmagter med – se ovenfor.
Repræsentanterne for obligationsejerne bliver valgt ved et online valg, her er der ikke noget valgmøde.
Her finder du svar på de spørgsmål, kandidater oftest stiller. Har du et spørgsmål, der ikke står på listen? Så skriv til [email protected]. .
Hvordan retter jeg min kandidatprofil
Hvis du ønsker at rette i noget af teksten på din kandidatprofil skal du skrive til [email protected] . Sekretariatet kan hjælpe dig med rettelsen. Det er desværre ikke muligt selv at foretage ændringen.
Kan man få lavet en kandidatfilm?
Hvis der er flere kandidater, end der skal vælges, afholdes der valgmøde. Som kandidat vil du få mulighed for at blive præsenteret på valgmødet med en lille kandidatfilm. Kandidatfilmen optages af foreningens samarbejdspartner. Du aftaler selv tid og sted med samarbejdspartneren. Med kandidatfilmen har du også selv mulighed for at gøre opmærksom på dit kandidatur ved bl.a. at dele filmen på sociale medier.
Hvis du vælger IKKE at få lavet en kandidatfilm vil du alene blive præsenteret med navn og billede.
Hvad skal kandidaterne på valgmødet?
På valgmødet har kandidaterne mulighed for at møde de medlemmer, som er mødt fysisk op.
Ligeledes vil alle kandidater blive præsenteret med kandidatfilm på valgmødet. Efter præsentationen af alle kandidater er der en spørgsmålsrunde, hvor dem som deltager i valgmødet (enten fysisk eller online) har mulighed for at indsende spørgsmål til kandidaterne. Det er forventningen at alle kandidater deltager på valgmødet og dermed også spørgsmålsrunden.
Hvordan fungerer det med fuldmagter?
Som stemmeberettiget og tilmeldt til foreningens valgmøde kan man bære op til 6 fuldmagter fra andre stemmeberettiget kunder i Nykredit og Totalkredit.
For at modtage fuldmagter skal man være tilmeldt via Euronext valgsystem. I tilmeldingen til valgmødet kan man vælge, at ville bære fuldmagter. Herefter får man tildelt et fuldmagts-ID der består af 5 tegn. Du kan finde dit fuldmagts-ID i valgsystemet under “min information”.
Hvis du er tilmeldt men ikke har et fuldmagts-ID kan du redigere din tilmelding, og vælge at modtage fuldmagter. Du vil nu få et fuldmagts-ID.
Når du vil modtage en fuldmagt, skal du give dit fuldmagts-ID til den person, som ønsker at give dig sin fuldmagt. Vedkommende skal logge på valgsystemet og indtaste dit fuldmagts-ID for at afgive fuldmagt til dig.
Når du modtager en fuldmagt, får du desværre ikke automatisk besked, men du kan altid se, hvem du har modtaget fuldmagter fra inde i systemet under “Min information”.
Kan jeg bære fuldmagter hvis jeg er tilmeldt online?
Du kan bære fuldmagter uanset om du er tilmeldt det fysiske eller det virtuelle valgmøde – men du skal være tilmeldt og have et fuldmagts-ID for at bære fuldmagter.
Hvordan stemmer man på valgmødet?
På valgmødet afgives stemmerne digitalt. Det betyder, at stemmesedlen også er digital. Du skal derfor være sikker på, at du har en smartphone, tablet eller computer samt adgang til dit MitID . Når du er logget på valgmødet, vil stemmesedlen komme frem, når der bliver åbnet for afstemningen.
Kan der stemmes online til valget?
Ja, det kan der. Man stemmer under valgmødet (som man også kan deltage i online) med sit MitID.
Jeg kan ikke deltage på informationsmødet - hvad gør jer?
Hvis du ikke havde mulighed for at deltage i foreningens online informationsmøde den 16. januar 2024, så kan du se webinaret om at stille op til repræsentantskabet her.
Hvad er en stiller og hvorfor skal jeg have 25?
En stiller er en anden person med stemmeret i samme valggruppe og valgområde som dig selv, som peger på dig som kandidat. For at blive stiller skal man logge på foreningens valgsystem, og registrerer sig som stiller.
For at blive kandidat skal man have 25 stillere. Det er besluttet af foreningens repræsentantskab.
Hvor kan man se som kandidat, hvem der er stiller for én?
Kandidaterne kan inde i valgsystem under ”min information” se hvem der har været stiller for dem. Link til valgsystemet findes her.
Skal "valgforbund" anmeldes - eller er det bare en aftale mellem kandidaterne?
Det er blot en aftale mellem kandidaterne, og skal ikke anmeldes.
Hvor mange kandidater er der typisk, og hvor mange stemmer får de typisk?
Typisk er der kampvalg på Privat-området, dvs. flere kandidater, end der skal vælges. I kan dykke ned i de tidligere valg her: Tidligere valgresultater
Hvordan forklarer jeg modellen bag KundeKroner mm?
Mange kandidater får spørgsmålet:
Hvorfor kan Nykredit og Totalkredit ikke bare sætte prisen ned, i stedet for at Forenet Kredit betaler tilskud tilbage til Nykredit og Totalkredit, som så kan bruge dem til rabatter til kunderne?
Det er et helt oplagt spørgsmål at stille, for umiddelbart kan det jo virke mærkeligt, og det er også en smule kompliceret.
Men der er nogle gode grunde til det. For når vi gør det på denne måde, så kan alle vinde:
1) Nykredit får en god indtjening, som er godt for stabiliteten i koncernen og som giver obligationer med høj sikkerhed for låntagerne
2) Kunderne får de laveste priser når de har modtaget rabatten som fx KundeKroner
3) Aktionærerne får et godt udbytte
Hvorfor er det egentlig vigtigt for Nykredit at tjene penge?
Derfor tjener Nykredit og Totalkredit pengene først – og så giver ejerne i Forenet Kredit en del af overskuddet tilbage som tilskud, så det kan ende som rabat (som fx KundeKroner) hos kunderne.
Det kan kun lade sig gøre, fordi Nykredit for knap 80 procents vedkommende er ejet af Forenet Kredit, som er en forening bestående af kunderne, og derfor kun arbejder for kundernes og dansk realkredits interesser.
Hvordan anvendes foreningens formue?
Forenet Kredits formue skal gavne kunderne i Nykredit og Totalkredit.
Først og fremmest ved at sikre kapital, så Nykredit og Totalkredit har den økonomiske pondus til, at koncernen kan være aktivt til stede i hele landet med finansiering og udlån. Det er med til at understøtte udviklingen i hele landet og bidrager til sammenhængskraften på tværs af land og by.
I Forenet Kredit deler vi desuden vores overskud med Nykredit-koncernen til fordel for kunderne i form af årlige milliardtilskud. Det giver Nykredit og Totalkredit mulighed for at tilbyde fordele og rabatter, som gør det billigere at være boligejer og bankkunde og øger konkurrencen i sektoren. Overskudsdelingen er en af de helt store kundefordele ved foreningsejerskabet.
Forenet Kredit vil også sikre en opsparing, som gør det muligt at yde tilskud i op til fire år. Det giver boligejerne tryghed for, at de kan regne med deres fordele og rabatter på den længere bane.
Til sidst sparer vi også op til f.eks. at kunne købe aktier tilbage, hvis denne mulighed opstår. Og et evt. aktietilbagekøb kan være behæftet med en yderligere kapitalomkostning i det pensionsselskaberne har lovet at støtte op med kapital, hvis det er nødvendigt.
Hvorfor sender vi ikke flere penge retur til boligejerne?
Det er Nykredit og Totalkredit der bestemmer priser og størrelsen på kunderabatter i koncernen – også hvad angår KundeKroner.
Men Totalkredit har markedets mest attraktive priser på realkredit – blandt andet som følge af et milliardtilskud som Forenet Kredit har sendt årligt siden 2017.
I januar 2024 besluttede Totalkredit at hæve KundeKroner-rabatten for mere end 900.000 private kunder og låntagere, så det er blevet endnu billigere at være husejer.
Derudover tager Forenet Kredits repræsentantskab i marts 2024 stilling til, om foreningen skal øge tilskuddet til koncernens kundeprogrammer – herunder blandt andet KundeKroner.
Hvert år afholdes der valg til repræsentantskabet, som er den øverste myndighed i Forenet Kredit. Læs mere om, hvordan du kan få din stemme hørt her.
Har du et spørgsmål, du ikke kan finde svar på, har andre måske stillet det før dig. Se vores ofte stillede spørgsmål og svar her.
Se dagens tal for hvor mange stillere kandidaterne har
Læs om kandidaterne og se hvem, der stiller op i dit område
Du kan blive klogere på, hvordan valget foregår ved at se vores miniguides her.
Har du spørgsmål omkring valget i Forenet Kredit? Stil dit spørgsmål her.