Årets Ø 2022: Strynø drømmer om grønne skove

Strynø kunne efter en hård konkurrence med andre gode ansøgere kalde sig for Årets Ø 2022. Med prisen følger en præmie på 50.000 kr., som kan bruges til at udvikle øen. Kirsten Havemann fra Strynø var tovholder på ansøgningsprocessen, og hun fortæller her om arbejdet med ansøgningen, og hvad prisen har betydet for øboerne.

Hvad har prisen betydet for jer beboere?

Vi har lagt det ud til alle beboere at komme med forslag til, hvordan vi skulle bruge pengene. Og vi vil gerne lave en samlet strategi for Strynø – hvor vil vi gerne hen med øen? Og alle de forslag, der er kommet ind, tager vi med i det strategiarbejde sammen med kommunen. Der er blevet skabt nogle nye fællesskaber på tværs af øen, og igennem processen har vi fået et rigtig godt forhold til nogle i forvaltningen i Langeland Kommune.

Kommunen hjælper med at give os synlighed, og synlighed giver bosætning. Folk bliver nysgerrige på os, og så kommer de som turister. Nogle køber så fritidshuse, og så ender nogle med bosætning.

Har I besluttet, hvad pengene skal bruges til?

Der er kommet så mange idéer, som vi kan arbejde videre med.

Strynø er meget flad, og der har været monokultur med meget få træer. Så vi ønsker os en lille skov på Strynø.

Vi vil gerne plante forskellige træer, som kan give mere biodiversitet. Det vil gavne alle, og det er et stort ønske for os. Der er mange, der ønsker sig en fuldstændig økologisk ø, der kunne være et forbillede for vild natur. Det har lange udsigter, men det her kunne være en start.

Men det vil blandt andet kræve, at vi får lov at købe noget jord fri, og der er noget bureaukrati i det. Men vi går videre med undersøgelserne, og hvis det kan lade sig gøre, så tror jeg, pengene vil gå til det.

Hvad var der ellers af forslag?

Vi havde 31 indkomne forslag. Nogle af dem kunne bundtes lidt sammen, så der er mange ting, vi arbejder videre med i nogle udvalg.

Der var et forslag om at lave et madpakkehus for turister. Vi får mange turister, men der er ikke noget sted, de kan spise deres mad, hvis det regner. Vi har nogle små kær, hvor vi kunne lave nogle små huse til turister, og vi har set nogle design fra andre øer, som vi er inspireret af.

Vores havneområde kunne også trænge til opgradering. Vores badebro er gået i stykker, og den trænger til at blive fornyet. Der ligger også en lille legeplads, vi gerne vil have renoveret. Vi arbejder på en helhedsløsning for vores havn.

Har prisen betydet noget for turismen?

Der er kommet flere turister uden for højsæsonen – og flere cyklende turister. Jeg kan ikke sige, om det er, fordi vi blev Årets Ø, men det er noget, der tyder på det.

Hvordan greb I ansøgningen an?

Vi søgte også året før, og ansøgningsprocessen var lidt sværere første år, fordi temaet var svært for os. Så kom temaet i år med ’Fællesskaber’, og det passer godt på Strynø. Så vi gik sammen igen og kiggede på en ny ansøgning. Hele øen var med i ansøgningen, og vi definerede forskellige fællesskaber på øen, som hver især skrev, hvad deres fællesskaber bidrager med. Så satte jeg mig med den tidligere museumsinspektør og skrev det sammen. Der kiggede vi også på, hvordan fællesskaberne har ændret sig over tid. Det var en meget spændende proces, som også gav en masse fællesskab på tværs af øen, fordi vi snakkede sammen undervejs om, hvad fællesskaberne betyder for os.

Hvad er dit bedste råd til dem, der vil søge i år?

Først og fremmest: Se på temaet. Hvordan passer det på jer? Og så skal flest muligt øboere involveres. Hvis småøerne skal overleve, så er fællesskaberne afgørende. Vi er afhængige af hinanden og at have et godt forhold. Og så skal der være en tovholder hele vejen igennem. Det var et stort arbejde, men det var virkelig også givtigt for mig. Og så er det nok en god idé at tage nogle gode billeder, så ansøgningen også er grafisk flot.