Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en…
Bundlinjen viser et resultat på 6,21 mia. kr. efter skat, som er en fremgang i forhold til året før.
En sund indtjening giver en robust koncern, som har modstandskraft. Samtidig giver det muligheden for det udbytte, som giver kunderne del i fremgangen gennem rabatter.
Det gode resultat i Nykredit-koncernen betyder, at der foreslås et udbytte på 3,61 mia. kr. Af det vil Forenet Kredit modtage 2,85 mia. kr.
Det er repræsentantskabet, der vedtager anvendelsen af årets udbytte.
Bestyrelsen vil i henhold til ejerskabspolitikken foreslå repræsentantskabet, at der afsættes et tilskud til Nykredit-koncernen i en størrelse, så der er grundlag for at fortsætte koncernens rabatprogrammer til gavn for kunderne. Tilskuddet kan bruges til rabatter som eksempelvis KundeKroner og Erhvervskroner. KundeKroner har bevist sit værd siden de første udbetalinger i 2017. Totalkredit blev således i årets løb anbefalet af Forbrugerrådet Tænk som det billigste valg til boligfinansering – særligt på grund af KundeKroner.
”I en foreningsejet virksomhed skal kunderne selvfølgelig også kunne mærke, når det går godt. KundeKroner er en unik rabat, som ingen andre realkreditinstitutter har mulighed for at give. Jeg synes, det giver god mening, at boligejerne kan se på terminsbetalingen, at de er kunder hos det eneste foreningsejede realkreditinstitut,” siger adm. direktør i Forenet Kredit, Louise Mogensen.
Bestyrelsen vil også foreslå repræsentantskabet at øge kapitalberedskabet. Kapitalberedskabet var 8,88 mia. kr. ved udgangen af 2019, og det er målet, at det skal opbygges til 10 mia. kr.