Grøn Boligrotation i landdistrikterne
Der er for langt mellem seniorvenlige boliger i landdistrikterne, og det får flere seniorer til at blive boende i store huse, som med tiden bliver for vedligeholdelseskrævende. Ikke af lyst. Men af nød.
Konsekvensen er, at husene risikerer at forfalde og blive usælgelige. Og det sætter en stopper for boligrotationen i landdistrikterne, fordi udbuddet af attraktive familiehuse til unge og børnefamilier bliver mindre, hvilket begrænser dem i at flytte til landsbyerne.
Samtidig står man i landdistrikterne overfor en presserende udfordring med en stor boligmasse, der har dårlig eller ingen energimærkning overhovedet. En udfordring, der snart vil blive sat på spidsen af nye krav fra EU om, at boliger fremover skal være grønnere og forbruge langt mindre energi end i dag.
For at vende udviklingen har Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit sammen med borgerne i de tre pilotbyer Givskud i Vejle Kommune, Asaa i Brønderslev Kommune og Ejby i Lejre Kommune gennem projektsamarbejdet ”Grøn Boligrotation i Landdistrikterne” udarbejdet en række konkrete anbefalinger og landsbyguides til, hvordan centrale aktører, herunder investorer, pengeinstitutter, kommuner og ikke mindst landsbyerne selv, sammen kan sætte skub i energirenoveringen af boliger i landdistrikterne og sideløbende kickstarte en boligrotation. Du finder alle publikationerne her på siden.
Anbefalinger til centrale aktører
Denne publikation er primært målrettet kommunerne og de centrale interessenter – KL, BL, Finans Danmark, bygge- og energisektoren, fonde og puljebestyrere – og er et af resultaterne af projektet. Landspolitisk kan publikationen forhåbentlig også inspirere til bedre rammevilkår. Med udgangspunkt i den viden og erfaring, som vi har opsamlet i de tre landsbyer Asaa, Ejby og Givskud, desk research og talrige ekspert-interviews, peger vi på syv anbefalinger og herunder udviklingsmuligheder. Dertil er der behov for flere eksempler på succesfuld boligrotation fremadrettet, som kan inspirere og guide andre landsbyer.
Vejledning til landsbyer og kommuner
Denne vejledning skal ses som et værktøj og inspiration for landsbyer og kommuner, der ønsker at skabe grøn boligrotation. Vejledningen bygger bl.a. på erfaringer fra projektets tre udvalgte landsbyer: Asaa, Ejby og Givskud. Den indeholder dels en beskrivelse af de oplevede udfordringer, og efterfølgende inspiration og vejledning til, hvordan man kan gribe processen an i praksis ude i landsbyerne.
Med beboerne for bordenden har Asaa fundet en vej til nye boliger
Der bor godt 1.000 indbyggere i Asaa (Brønderslev Kommune). Projektet Grøn Boligrotation har ført dialoger med den del, der er 50+. 72% af dem forestiller sig at flytte inden for 5-10 år, og 93% ønsker at blive boende i Asaa. Det er markant og den store drivkraft der gør, borgerne nu selv er gået i gang med at sætte gang i udviklingen af seniorvenlige rækkehuse med fokus på fællesskab.
Lokale borgere og investorer skaber dialog på tværs i Ejby
Landsbyen Ejby (Lejre Kommune) med knap 2.000 indbyggere oplever en stor efterspørgsel efter lejeboliger. Projektet har åbnet dialogen på tværs af de forskellige aktører: Borgere, boligselskab, Lejre Kommune samt lokale investorer og grundejere. Og de lokale borgere og grundejere arbejder videre med at få det til at lykkes.
Givskud skaber partnerskab med private og almene udviklere
Med borgerengagement og partnerskab har Givskud, en landsby på godt 600 indbyggere, pustet nyt liv i boligudviklingen. På nuværende tidspunkt er der bygget syv private rækkehuse, og der er fem nye under opførelse. Og i foråret 2024 går byggeriet af 14 almenboliger i gang.
Click here to add your own text
Tunø, Aarø og Anholt nomineret til Årets Ø
En kæmpe fest for hele øen. Det er hvad, der er på spil for beboerne på Anholt, Aarø og Tunø. De tre øer er nemlig hver især nominerede til at vinde den landsdækkende pris som Årets Ø 2024-2025. Gevinsten, udover 50.000 kroner, er en stor ø-fest for alle øens beboere.
Med kåringen af Årets Ø 2024-2025 vil Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer hylde danske ø-samfund, der er kendetegnet ved ”Det gode liv på øen – hele året rundt” og som har gjort en aktiv indsats for dette. For uden aktiviteter året rundt på vores småøer, risikerer vi, at livet sygner hen.
Omø vandt prisen som Årets Ø i 2023.
Derfor er de tre øer nomineret til Årets Ø 2024-2025
- Komitéen har nomineret Anholt, fordi den på trods af at være Danmarks mest isolerede ø med tre timers færgesejlads til fastlandet er fyldt med gode aktiviteter og et særligt sammenhold. Det viser sig ved alle øens aktiviteter lige fra konkurrencer som ‘Anholt har talent’, skabe et rigt liv på øens skole til at sørge for kystsikring af Anholt. Komitéen anerkender også det vigtige ønske til, at præmiepengene skal bruges til at arbejde videre med planer om at få opført et moderne og bæredygtigt boligfællesskab med plads til børnefamilier og seniorer.
- Komitéen nominerer Aarø på baggrund af øens langsigtede planer for at fremtidssikre det aktive ø-samfund. Med masser af fælles aktiviteter for alle aldre til større indsatser med havneudvidelse og flere boliger på Aarø. Alt det gør samlet set at komitéen anerkender beboernes indsats gennem årene, der nu også i forbindelse med Aarøs beboerforenings 50 års jubilæum sætter retning for nye initiativer for fremtiden.
- Tunø er nomineret, fordi beboerne med udgangspunkt i et stærkt fællesskab gør en stor og aktiv indsats for at vende en negativ udvikling til at skabe et rigt ø-liv hele året rundt med aktiviteter for enhver. Komitéen fremhæver, at de er imponerede af den målrettede indsats ved den igangsatte handlingsplan med fx flere boliger, udvikling af Tunø Havn samt et rigt foreningsliv med aktiviteter lige fra fællesspisninger, foredrag og til bankospil.
Se hvordan det gik, da Omø fik
besked om, at de vandt Årets Ø-prisen 2023
Finalisterne til Årets Ø 2023
Her kan du se små film om de tre finalistøer, der kæmpede om titlen som Årets Ø 2023.
Omø
Omø ligger med sine 4,5 kvadratkilometer i skillelinjen mellem Storebælt og Smålandsfarvandet. Der er daglig færgeforbindelse til Stigsnæs færgehavn ved Skælskør – en tur, der tager 45 min.
Øen har en lystbådehavn, en dagligvarehandel og en skole, der tilbyder undervisning til og med 6. klassetrin. Også her er et hav af foreninger, hvor helsårs- og fritidsbeboere hjælpes ad med at skabe aktiviteter hele året. Øens digelau kæmper for kystsikring af øen, der blev hårdt ramt af en stormflod i 2006. Og øens bosætningsgruppe arbejder for at sikre prøveboliger og på sigt også gerne flere lejeboliger til fremtidige øboere.
Omø har 154 beboere (år 2022).
Besøg Omøs hjemmeside på www.omoe-net.dk
Fur
Fur er en stor ø på 22 kvadratkilometer, beliggende i Limfjorden. Der er daglig færgeforbindelse til Branden ved Salling, hvortil overfartstiden er på 5 min.
Fur har dagligvarehandel med postbutik, kro, bryghus og flere andre spisesteder samt gårdbutikker. Øens skole kan tilbyde undervisning til og med 7. klassetrin, en friskole som øens beboere selv åbnede i 2013, da den kommunale skole blev lukket.
Øens foreninger og frivillige står bag initiativer som bosætning, Fur Rundt og Limfjorden Rundt, arrangementer som Muslingedagen, Højskoledagen og Jul på Fur. Øens beboere har også fokus på bæredygtige energiprojekter og udforsker muligheden for mere bæredygtige boformer på Fur.
Fur har 752 beboere (år 2022).
Besøg Furs hjemmeside på www.furnyt.dk
Hjarnø
Hjarnø i Horsens Fjord fylder 3,2 kvadratkilometer. Der er daglig og hyppig færgeforbindelse til Snaptun, en tur der tager syv minutter.
Øen har deltidslandbrug, campingplads, efterskole, kirke, café samt flere små selvstændige erhverv.
De mange forskellige foreninger sikrer færgedrift, drifter forsamlingshus og tager initiativer, der giver øen et aktivt liv – i tæt samarbejde med kommunen. Øens foreninger arbejder også på gode bosætningsforhold, så Hjarnø kan være en aktiv helårsø – samtidig med at roen bevares.
Hjarnø har 113 beboere (år 2022).
Besøg Hjarnøs hjemmeside på www.hjarnoe.dk
Strynø var vinderne af Årets Ø 2022
Prisen som Årets Ø 2022 har fået beboerne på Strynø til at snakke om, hvilken Ø de gerne vil være i fremtiden. Det har startet flere nye projekter – blandt andet ønsker beboerne sig en skov.
Komiteen for Årets Ø
Formand Mette Ravn, bestyrelsesmedlem i Forenet Kredit
Jeg sidder i bestyrelsen hos Forenet Kredit, og til daglig er jeg CEO på HimmerLand. Som formand i Årets Ø er jeg meget interesseret i at styrke og udvikle de danske landdistrikter. De mindste egne i Danmark kan være de smukkeste og mest særlige. Det skal vi værne om som samfund, og det kræver ofte, at man har lokale foregangsmænd. Det har jeg selv oplevet med bopæl i en mindre by og det vil jeg gerne understøtte på de danske øer gennem arbejdet med Årets Ø.
Næstformand Kirsten Sydendal, formand i Sammenslutningen af Danske Småøer
Med prisen som Årets Ø kan vi i Sammenslutningen af Danske Småøer være med til at give et skulderklap til de mange ildsjæle, som hver dag arbejder for at skabe gode betingelser for livet på småøerne. Prisen giver samtidig synlighed og inspiration på tværs af øerne. Som medlem af komiteen glæder jeg mig til at møde øernes mange frivillige kræfter. Deres arbejde er afgørende for øernes udvikling, og derfor er det oplagt, at vi hvert år kårer en Årets Ø i Danmark.
Karsten Beltoft, vicedirektør i Forenet Kredit
Jeg er vicedirektør i Forenet Kredit, hvor en af vores mærkesager er, at vi skal sikre, at det er muligt at få realkreditlån i hele landet. Forenet Kredit ønsker at sætte fokus på de udfordringer, en række områder uden for de større byer har. Det gør vi på flere områder, blandt andet via analyser af udlånet til landdistrikter, men også ved at deltage i Komiteen for Årets Ø. Rigtigt mange steder ydes der en fantastisk indsats til gavn for udviklingen i de mindre samfund, og det vil Forenet Kredit gerne være med til at bakke op om ved kåring af Årets Ø.
Dorthe Christensen, bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Danske Småøer
Vi har over 30 øer uden fast broforbindelse, som er vidt forskellige, men som også står med mange ens udfordringer. Heldigvis findes der ildsjæle på alle øerne, som arbejder hårdt for hver deres ø. Jeg synes det er spændende at følge med i de forskellige projekter, som øerne iværksætter. Og jeg glæder mig over at være med til at give nogle af dem et skulderklap i udvælgelsen af Årets Ø. Selv bor jeg på Fur og har gjort det det meste af mit liv, hvor jeg arbejder som pædagog og lærer.
Marcel Meijer, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd
Jeg er med som repræsentant for Landdistrikternes Fællesråd, og har boet på en ø i 27 år. Efterhånden har jeg gjort en dyd ud af at besøge mange forskellige øer over hele Europa, og har fået indblik i deres fælles problemer, potentialer og deres forskellighed. Jeg glæder mig til at lære flere danske øer at kende, ikke mindst småøerne, som jeg ikke kender helt så meget til endnu.
Hanne Lene Haugaard, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd
Frivillighed og fællesskaber optager mig meget – både i mit professionelle virke som bestyrelsesmedlem og i mit hverdagsliv i Sønderjylland. At bo og leve i et landdistrikt, og ikke mindst på en ø, kræver noget af dem, der bor der: Man skal se muligheder frem for begrænsninger, deltage i fællesskabet og være med til at sætte noget i gang. Jeg glæder mig til at opleve en masse danske øer og lære af de mange stærke ø-fællesskaber.
Nyheder om Årets Ø
Partnerskab med Tænketanken Frej
Med en fælles interesse for bæredygtighed og landbrug er Forenet Kredit partner for den fødevarepolitiske Tænketank Frej.
Samarbejdet
Danmark har brug for en fødevareproduktion, som er bæredygtigt. Det er vigtigt, både for klimaet, for landbruget, og for alle de lokalsamfund og relaterede erhverv, som landbruget er knyttet til. Den yngre generation spiller en central rolle i dén udvikling. Derfor er Forenet Kredit gået i partnerskab med Tænketanken Frej.
Frej arbejder for et fødevaredanmark, som bliver stadig mere bæredygtigt. Det gør de ved at engagere den unge generation og fødevareproducenter i udviklingen gennem viden, dialog og samarbejde.
Tænketanken Frej
Tænketanken Frej er en non-profit organisation, der arbejder for at fremme den bæredygtige udvikling af et samlet fødevaredanmark. Organisationen blev stiftet i 2018, og dens partnerskaber tæller bl.a. fødevareproducenter og dagligvarekæder, og interesseorganisationer som fagorganisationer, landbrugsorganisationer og finansielle virksomheder. Du kan læse mere om Frej her..
Et samarbejde siden 2020
- Bæredygtigt landbrug: Uddannelsesdag og vidensunivers for landbrugsstuderende (en del af ESGreen Tool-projektet med SEGES Innovation)
- Nye ejerformer i landbruget – workshops med landbrugsstuderende
Klimaværktøj og ny uddannelse klæder danske landmænd på til den grønne omstilling
Med støtte fra Forenet Kredit har de danske landmænd fået adgang til et nyt digitalt redskab, ESGreen Tool, som skal gøre dansk landbrug mere klimavenligt. Samtidig har hundredvis af landmænd og landbrugsstuderende været på skolebænken og fået ny viden om, hvordan det enkelte landbrug kan være med til at begrænse klimaforandringerne. SEGES Innovation står bag projektet.
Det grønne landbrug
Dansk landbrug har sat sig ambitiøse klimamål, og samfundet stiller krav til den grønne omstilling af landbrug og fødevareproduktion. Vi har brug for et grønt landbrug også i Danmark. Og vi har brug for, at det samlede landbrug tager del i omstillingen. Derfor er Forenet Kredit gået sammen med SEGES Innovation og Nykredit om at udrulle et nyt digitalt værktøj og klimauddannelse til alle landmænd i Danmark, som kan hjælpe med at nå de ambitiøse mål.
ESGreenTool – et unikt værktøj
Det digitale værktøj ESGreen Tool tager udgangspunkt i data for den enkelte bedrift og kan simulere, hvordan forandringer i bedriftens produktionsforhold påvirker klimaaftrykket. Det giver landmanden mulighed for at få konkrete tal på, hvordan eventuelle ændringer i for eksempel fodring, gødningshåndtering eller ny teknologi vil påvirke bedriftens klimaaftryk. Værktøjet kan altså hjælpe landmanden med at lægge en konkret og holdbar plan for at nedbringe bedriftens klimaaftryk. På sigt vil ESGreen Tool også kunne opgøre den enkelte bedrifts klimaaftryk på produktniveau.
ESGreen Tool udbydes af SEGES Innovation.
Landmænd på klimaskolebænken
Som en del af projektet har landmænd og landbrugsstuderende i hele landet gennem fysiske og digitale undervisningsforløb gratis kunne øge deres viden om hvordan klimaforandringerne påvirker samfund og landbrug, hvordan landbruget kan bidrage til at bremse forandringerne og hvordan ESGreen Tool kan være en hjælp i processen. Hundredvis af landmænd og landbrugsstuderende benyttede muligheden for at styrke deres klimakompetencer, så de nu er bedre rustet til at tage del i løsningen på klimaudfordringerne.
Klimauddannelserne blev organiseret af SEGES Innovation i samarbejde med bl.a. Nykredit og Tænketanken Frej.
- ESGreen Tool er et digitalt værktøj, der giver overblik over den enkelte bedrifts klimaaftryk. Værktøjet giver landmanden mulighed for at arbejde databaseret med at reducere bedriftens klimaudledning.
- Klimauddannelsen blev i perioden 2022 – foråret 2023 tilbudt alle landmænd og landbrugsstuderende i Danmark. Uddannelsen bestod af forskellige elementer, herunder bl.a. fysiske klimadage, online undervisningsmoduler og undervisningsmateriale til skolebrug.
- ESGreen Tool udbydes i dag som abonnementsløsning af SEGES Innovation.
- ESGreenTool er en videreudvikling af ”Landbrugets Klimaværktøj”, som er udviklet af SEGES og Økologisk Landsforening med finansiering fra Promilleafgiftsfonden og på opdrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. En tocifret millioninvestering fra Forenet Kredit i perioden 2021-2023 har gjort det muligt at videreudvikle værktøjet til bedrifterne og samtidig tilbyde en klimauddannelse gratis til landmænd og landbrugsstuderende.
Følg os
