Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. Prisen uddeles en gang om året af Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
Temaet for Årets Landsby ændres år for år. I 2023 var temaet ’En landsby, der står sammen gennem energikrisen.’
Vinderlandsbyen modtager hvert år en check på 50.000 kroner. De øvrige to finalelandsbyer modtager hver en check på 25.000 kroner.
For at komme i betragtning skal landsbyen have under 1.500 indbyggere og sende en ansøgning med en beskrivelse af de aktiviteter, der er gennemført, som taler ind i årets temaet ‘En landsby, der står sammen gennem energikrisen’. Der vil i vurderingen af ansøgerne blive lagt vægt på følgende:
Det er vigtigt at understrege, at landsbyerne ikke behøver leve op til alle tre kriterier.
Der kan først sendes ansøgning igen til Årets Landsby i 2024.
Sparkær i Viborg Kommune løber med titlen som Årets Landsby 2023, der uddeles af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
I et særdeles tæt felt har landsbyerne Bolderslev, Borris og Sparkær dystet om den hæderfulde titel som Årets Landsby 2023.
I sidste ende var det Sparkær, der fejede benene væk under dommerne, og dermed kunne løbe med sejren, titlen og præmien på 50.000 kr.
I år var dommerne på udkig efter en landsby, der stod sammen gennem energikrisen. Det fandt de i Sparkær, da de besøgte byen den 20. august. Komitéformand Helene Simoni Thorup havde mange rosende ord til vinderen:
Her kan du se små film om de tre finalister, der kæmper om titlen som Årets Landsby 2023.
Her bor vi med vilje. Det er sloganet i Borris, hvor sammenslutningen af borgere samt forenings- og erhvervsliv har viljen til at overvinde alt og stå sammen, når krisen kradser. På blot 100 dage fik byen reddet den lokale dagligvarebutik, hvor der blev indsamlet næsten 2 mio. kr. og 120 frivillige istandsatte og klargjorde lokalerne, så byen i dag har en moderne og mere energieffektiv butik. Samtidig er Borris på vej med et nyt energiprojekt, så landsbyens indbyggere inden længe kan vinke farvel til de gamle gasfyr og grøn energi kan flyde ind i husene. Byen har gennem et væld af aktiviteter og initiativer vist, at de kan få tingene til at lykkes, selv når udfordringerne er store, og sigtekornet er nu indstillet mod at blive Årets Landsby 2023 gennem et stærkt fællesskab, sammenhold, frivillighed og vilje.
Bolderslev udlever et værdisæt under overskriften ”Fremtidens landsbysamfund”, hvor fællesskab, balance, harmoni, rummelighed og plads til forandring er byens nøgleord. Bolderslev har med sine ca. 1.100 indbyggere været engageret i at vende udviklingen, hvor man har sat turbo på indsatsen for at etablere fjernvarme, solceller og andre grønne løsninger, ligesom man har kæmpet for at bevare skolen, genskabe en dagligvarebutik og iværksætte områdefornyelse med grønne oaser.
Med over 40 frivillige organisationer og foreninger er der en lang tradition for frivillighed i byen, hvor man gennem lokalt engagement og borgerinddragelse driver udvikling og fremtidsperspektiver.
”En levende og grønnere landsby” har været et pejlemærke for Sparkær, hvor man har gennemført mange borgerdrevne og grønne tiltag. Gennem en stor lokal indsats fik byen et trinbræt, så byens 620 indbyggere i dag kan tage toget på Århus-Struer banen. Det sparer byens borgere for mange kilometer i bil og nedbringer borgernes CO2-aftryk væsentligt. I tæt forbindelse med natur og vandreruter har byens udviklingsgruppe etableret fodboldgolfbane, picnic-område og legeplads, hvor bierne får glæde af biodiversiteten. Byen har haft et stort fokus på at udskifte naturgas med fjernvarme, hvor man også arbejder på muligheden for at inddrage spildvarme fra omegnens virksomheder i forbindelse med udvidelse af anlægget, herunder fra et nærliggende biogasanlæg.
Bedømmelseskomitéen, der udvælger Årets Landsby, består af komitéformand Helene Simoni Thorup, næstformand i komitéen og næstformand i Forenet Kredit Preben Sunke, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd Gunnar Landtved, formand i VIB-land og bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd Lone Kastberg, og formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark Steen Kjær Nielsen.
Helene Simoni Thorup, formand for bedømmelseskomitéen
Bedømmelseskomitéen, som kårer Årets Landsby, var lørdag den 1. oktober 2022 samlet i nordjyske Asaa for at overrække den fornemme pris som Årets Landsby 2022 og en check på 50.000 kr. Asaa løb med årets titel foran de to øvrige finalister fra Voerså og Holtug, som præmieres med 25.000 kr.
Temaet for kåringen af Årets Landsby 2022 var ’En landsby, hvor vi tager hånd om hinanden’.
Helene Simoni Thorup, formand for bedømmelseskomitéen
Stjær, Haastrup, Vallekilde, Hvilsom, Skovlunde, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig, Trekroner, øen Fejø og Torup.