Erklæring til valg

Valgerklæring til valget i repræsentantskabet i Forenet Kredit

Jeg bekræfter hermed, at jeg har gjort mig bekendt med og opfylder kravene som beskrevet i Forenet Kredits vedtægter og valgregulativ for deltagelse i valget til repræsentantskabet i Forenet Kredit.  

 Jeg er indforstået med, at jeg, for at kunne deltage i valget, bliver medlem af Forenet Kredit, hvis jeg ikke allerede er det. Medlemskabet består under hele valgprocessen og ophører, når valget er afsluttet. 

Hvis jeg afgiver en fuldmagt, er jeg indforstået med, at mit navn og eventuelle kontaktoplysninger videregives til fuldmagtshaveren. 

Hvis jeg er stiller for en kandidat, er jeg indforstået med, at mit navn og eventuelle kontaktoplysninger videregives til den kandidat, jeg er stiller for. 

Hvis jeg er kandidat, bekræfter jeg, at jeg opfylder valgbarhedsbetingelserne i Forenet Kredits vedtægter og valgregulativ, herunder: 

  • at jeg, eller selskaber som jeg ejer, har bestemmende indflydelse i eller deltager i driften af, ikke har påført Nykredit-koncernen tab eller væsentligt øget risiko for tab. 
  • at jeg indgår i direktionen eller bestyrelsen, hvis jeg stiller op på baggrund af en virksomhed.
  • at jeg ikke har hverv eller ansættelse i Nykredit-koncernen, andre realkreditinstitutter eller deres koncernforbundne selskaber. 

Hvis jeg repræsenterer en virksomhed i valget, erklærer jeg hermed, at jeg har ret til at repræsentere virksomheden i henhold til Forenet Kredits valgregulativ. 

Hvis jeg vælges til repræsentantskabet, er jeg indforstået med, at den profilside, jeg opretter i forbindelse med mit kandidatur, er offentligt tilgængelig efterfølgende – eventuelt i en tilpasset form – på forenetkredit.dk.