Forenet Kredit afholder informationsmøder

Forud for valget i 2018 afholder Forenet Kredit informationsmøder for interesserede kandidater. Informationsmøderne er for dig, som overvejer at stille op som kandidat til repræsentantskabet i Forenet Kredit eller for dig, som bare gerne vil høre mere om foreningen og valget i 2018.

For at dække de to valgområder, hvor der er valg i 2018 afholder vi informationsmøder i Herning og i København.

På informationsmøderne vil du blive introduceret til foreningen og rollen som repræsentantskabsmedlem samt få en orientering om, hvilke regler der gælder for at kunne stille op som kandidat og stemme til valget. Vi vil desuden beskrive processen for at kunne stille op.

Hvis du overvejer at blive kandidat, vil du på møderne også modtage et KandidatKit, der indeholder nyttig information og værktøjer som du kan bruge i dit kandidatur.

Efter selve mødet byder foreningen på et let traktement, hvor du vil få mulighed for at tage en uformel snak med repræsentanter fra bestyrelsen og sekretariatet.

Informationsmøderne bliver afholdt:

Den 27. november kl. 17:00-20:00 i København,
Nykredit, Kalvebod Brygge 1-3,
1780 København V
Den 29. november kl. 17:00-20:00 i Herning,
Herning Kongrescenter, Østergade 37,
7400 Herning.

Af hensyn til praktikken må du meget gerne tilkendegive om du deltager ved at tilmelde dig her. Det er ikke et krav, at du tilmelder dig på forhånd.