Fakta om Årets Landsby
Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 25. gang. Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit. Kriterierne for at ansøge er, at den indstillede landsby har under 1.200 indbyggere.
Sidste års tema stod i coronaens tegn under overskriften: “Hvordan kommer landsbyernes fællesskaber gennem en krise?”. Vinderne var landsbyen Haastrup i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Tidligere modtagere af Årets Landsby er: Vallekilde, Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig, Trekroner, øen Fejø og Torup.