Her er kandidaterne til valget i Forenet Kredit 2026
Fristen for at opstille som kandidat til repræsentantskabet i Forenet Kredit lukkede den 4. februar kl. 23.59. I alt har 38 kandidater meldt deres kandidatur og fundet 25 stillere, hvilket er et krav for at kunne opstille som kandidat.
Der skal i år vælges kandidater i København og Nordsjælland, i Vestjylland samt blandt obligationsejere. I alt skal der findes 30 kandidater fordelt i de to valgområder og i forskellige valggrupper – privat, erhverv og obligationsejere.
Kampvalg blandt privatkunder
I København og Nordsjælland skal der vælges 7 kandidater til repræsentantskabet blandt privatkunder. I alt har 13 kandidater stillet op. Det er derfor op til de stemmeberettigede kunder i valgområdet at vælge, hvem der skal i repræsentantskabet.
Samme billede tegner sig i Vestjylland, hvor der skal vælges 4 kandidater blandt privatkunderne. I alt har 6 kandidater meldt sig på banen. Her bliver det derfor også de stemmeberettigede kunder i valgområdet, der kommer til at beslutte, hvem der bliver valgt ind.
For erhvervskunderne er der i begge områder opstillet det antal, som der er pladser til – 7 i København/Nordsjælland og 4 i Vestjylland, og de er derfor alle valgt ind uden afstemning. Det samme gør sig gældende for obligationsejerne, hvor der er fundet 8 kandidater til de ledige pladser.
Mød kandidaterne
Du kan se, hvem der stiller op i dit område og læse mere om deres baggrund og motivation for at stille op her.
Sådan stemmer du
For at stemme skal du deltage i valgmødet i dit valgområde. Det kan du gøre enten fysisk eller online.
Du kan deltage fysisk her:
10. marts kl. 19.30 – Øksnehallen, København (dørene åbner kl. 18.00)
12. marts kl. 19.30 – MCH Herning Kongrescenter (dørene åbner kl. 18.00)
Hvis du ønsker at deltage fysisk, skal du tilmelde dig her – senest dagen før valget kl. 12. Bemærk der er begrænset antal pladser.
Du kan også deltage online:
Alle med computer, tablet eller smartphone kan deltage digitalt og afgive stemme fra kl. 19.30. Du kan deltage via et link, som kommer på hjemmesiden nogle dage før valgmødet.
Hvem er repræsentantskabet?
Repræsentantskabet er Forenet Kredits øverste myndighed. De bestemmer blandt andet, hvordan foreningens skal dele sit overskud – for eksempel størrelsen på de tilskud, der går til Totalkredit og Nykredit, og som kan bruges til fordel for kunderne i form af fx KundeKroner.
Hvordan ved jeg, om jeg kan stemme?
Du kan stemme til valget, hvis du er kunde i Nykredit, Spar Nord eller Totalkredit, har adresse i et af de to valgområder og i øvrigt opfylder betingelserne for stemmeret.
Læs mere om betingelserne for at stemme her.
Alle stemmeberettigede kunder har den 13. januar 2026 modtaget en besked i e-Boks om valget.


