Informationsmøde valg 2019

Vil du have indflydelse på fremtidens realkredit?

Kom til informationsmøde og hør mere om at være kandidat til Forenet Kredits repræsentantskab.

Den 28. november afholder Forenet Kredit informationsmøde om det kommende valg til repræsentantskabet i 2019.

Informationsmødet afholdes:
Nykredit Center Viby,
Åhave Parkvej 29,
8260 Viby.

Mødet starter kl. 17:00 og slutter senest kl. 20:00.

På mødet vil du få mulighed for at høre mere om Forenet Kredit som forening og hovedaktionær i Nykredit-koncernen. Vi vil gå i dybden med valget til repræsentantskabet 2019, og bl.a. gennemgå valgregler og processer i forbindelse med valget. En tidligere kandidat fra valget i 2018 vil fortælle om sine personlige erfaringer med at stille op som kandidat, og hvilken rolle han ser, at repræsentantskabet har i foreningen.

Som afslutning vil Forenet Kredit byde på lidt mad og drikke, hvor du vil få mulighed for at stille spørgsmål til foreningens sekretariat eller snakke med andre, der overvejer at stille op til repræsentantskabet.

Tilmelding er ikke nødvendig.