Valg 2020

Hans-Jørgen Jagd

Obligationsejer

Info

Hans-Jørgen Jagd

Selvstændig energikonsulent

Har du spørgsmål til Hans-Jørgen?

Send en mail

kandidat-obligationsejer

Uddannelse

Ingeniør samt HD i organisation

Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?

Jeg vil være demokratiets og ordentlighedens vagthund i repræsentantskabet. Bestyrelsen lytter ikke til mindretal og tager beslutninger hen over hovedet på medlemmerne. Dette sker desværre udpræget med medlemmernes accept. Der er behov for en hofnar der kan, vil og tør udfordre ledelsen.

Hvad er dine mærkesager?

Nykredit skal forblive danskejet, og jeg vil være med til at skyde evt. fremtidige planer om børsnotering ned. Der er stadig kræfter i repræsentantskabet der ønsker en børsnotering. Det er hofnarrens pligt konstant at stille kritiske konkrete spørgsmål til ledelsen i foreningen og i driftsselskabet. ledelsen skal mærke opposition for ikke at blive for selvtilstrækkelige.

Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?

Stabil sikker drift af forretningen, mens medlemsejerskabet sikres og fastholdes til hele samfundets gavn. Dette skal ske under gennemsigtig demokratisk kontrol.

Det er hofnarrens pligt konstant at stille kritiske konkrete spørgsmål til ledelsen i foreningen og i driftsselskabet

Lidt om mig

Jeg har tidligere været medlem af repræsentantskabet som privatkunde. Her arbejdede jeg for fuld kraft mod ledelsens ønske om børsnoteringen, som blev forhindret. Jeg var kritisk overfor ledelsen på mange andre punkter, herunder bidragssatsstigningerne som udgør en ekstra indtjening for totalkreditbankerne på et milliardbeløb uden extra modydelse. For første gang støttede ledelsen derfor ikke siddende repræsentantmedlemmers genvalg, og mange bankansatte sikrede valg til modkandidater. Jeg opstiller derfor nu som obligationsejer, idet hverken låntagere eller obligationsejere kan være tjent med et repræsentantskab uden opposition.

Del siden:
FacebookTwitterLinkedInEmail