Lars Axelsen
Titel: Forhenværende adm. direktør
Uddannelse: cand. polit
Telefon: 40884248
Email: lax1@outlook.dk
Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?
Jeg har været medlem af repræsentantskabet – tidligere styrelsesrådet – siden 2000. Oprindelig blev jeg udpeget af bestyrelsen. Efter at den mulighed blev afskaffet, har jeg været valgt som obligationsejer. Jeg finder det meget interessant at være med i den øverste ledelse af Danmarks største udlånsvirksomhed. Det er også et stort ansvar, som jeg mener at kunne leve op til via min faglige viden samt masser af erfaringer med fast ejendom, udlånsvirksomhed, obligationer samt ikke mindst topledelse i både den private og offentlige sektor.
Hvad er dine mærkesager?
Stabilitet, forudsigelighed og ordentlighed på alle niveauer er afgørende for en virksomhed som Nykredit, og det er ikke mindst afgørende for, at obligationsejerne kan have tillid til, at obligationer fra Nykredit og Totalkredit giver det bedst mulige afkast og bevarer deres værdi. Jeg er med til at sikre, at repræsentantskabet altid træffer beslutninger, der lever op til disse mål.
Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?
Jeg kan helt stå inde for Nykredits mål om at bevare de enestående og superbillige danske realkreditlån i fremtiden, samt at der skal ydes lån i alle dele af landet. Det vil kræve, at foreningen løbende forholder sig til ændringer i rammevilkår, national og international regulering mv., og at Nykredit tilpasses til ændrede vilkår. Endvidere er det supervigtigt, at Nykredit aktivt understøtter den enorme samfundsopgave, der handler om energibesparelser og omlægning af energiforsyningssystemer.
Min stemme er en garant for ordentlighed, stabilitet og forudsigelighed.
Lidt om mig
Jeg er 68 år og bor på Østerbro i København med min hustru. Jeg er uddannet cand. polit fra Københavns Universitet og har beskæftiget mig med boliger, ejendomme, realkredit og långivning hele min karriere. Fra 1975 til 1998 var jeg ansat i Boligministeriet i mange forskellige funktioner – senest som afdelingschef. En periode var jeg i realkreditkontoret, der dengang var placeret i Boligministeriet. Fra 1998 til 2021 har jeg været administrerende direktør i Grundejernes Investeringsfond, der bla giver lån til private udlejningsejendomme, og som har en betydelig formue placeret i danske realkreditobligationer. I november 2021 valgte jeg at gå på pension fra mit hovedjob. Jeg er fortsat bestyrelsesformand i Bark Rådgivning, der rådgiver om strategisk udnyttelse af bygninger mv.
Om valget
Hvert år afholdes der valg til repræsentantskabet, som er den øverste myndighed i Forenet Kredit. I 2021 foregår valgene på Fyn og i Nordjylland. Læs mere om, hvordan du kan få din stemme hørt her.
Valgets forløb
Få et overblik over, hvordan valget til repræsentantskabet forløber her
Virtuelle valgmøder
Læs mere om, hvordan de virtuelle valgmøder kommer til at foregå.
Din stemmeret
Der er to valg til repræsentantskabet. Et blandt kunder og låntagere og et for obligationsejere. Læs mere om din stemmeret her.
Videoguides
Du kan blive klogere på, hvordan valget foregår ved at se vores videoguides her.
Stil et spørgsmål
Har du spørgsmål omkring valget i Forenet Kredit? Stil dit spørgsmål her.