Lise Borup Krogsgaard
Titel: Kommunikationschef
Uddannelse: Cand Soc, Politisk kommunikation og ledelse
Telefon: 29899229
Email: lisekrogsgaard@gmail.com
Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?
Realkreditsystemet er fuldstændig unikt. Det skaber fantastiske muligheder for, at helt almindelige danskere kan blive boligejere på fordelagtige vilkår. Men det er kun få, der kender til det - og endnu færre, der er bevidste om, at Nykredit er foreningsejet og hvilke muligheder, det giver for en finansiel virksomhed. En aktør som Nykredit har helt unikke muligheder for at påvirke samfundet i en positiv retning, og det vil jeg gerne være med til at præge. Sammenhængskraft, bæredygtighed og konkurrencedygtighed skal gå hånd i hånd, og det vil jeg lægge alle mine kræfter i.
Hvad er dine mærkesager?
Jeg vil arbejde for øget synlighed af realkreditsystemet i Danmark. Det lyder op ad bakke, men det er vigtigt og det ér muligt. For realkreditsystemet er unikt og skaber mere end noget andet sociale og økonomiske muligheder for, at helt almindelige danskere kan få deres boligdrømme opfyldt. Den historie skal fortælles. Samtidig brænder jeg for at varetage kundernes interesser, sikre sammenhængskraften i hele Danmark og sikre, at bæredygtighed og grøn omstilling ikke bare er noget vi snakker om, men noget der rent faktisk sker.
Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?
Veldrevet forretning: At sikre en veldrevet forretning til fordel for kunderne. Bæredygtighed: Foreningen skal være frontrunner, når det gælder om at løfte den grønne omstilling. Sammenhængskraft: Der skal være adgang til gode og konkurrencedygtige boliglån i hele Danmark. Nykredit har et kolossalt samfundsansvar, når det gælder om at sikre sociale og økonomiske muligheder – uanset, hvor du bor.
Lidt om mig
Jeg her 39 år. Mor til Storm på 2,5 og bonusmor til Sine på 25. Den moderne familie har jeg sammen med min mand Søren og vi bor sammen i Hellerup. Jeg har arbejdet med politik og kommunikation i hele min karriere. Jeg har arbejdet i kommune, stat og udenrigstjenesten før jeg skiftede til den kommercielle side af bordet, hvor jeg har arbejdet med Public affairs, regulatoriske forhold, bæredygtighed og kommunikation i først TDC og dernæst TV 2, hvor jeg i dag er kommunikationschef.
Om valget
Hvert år afholdes der valg til repræsentantskabet, som er den øverste myndighed i Forenet Kredit. I 2021 foregår valgene på Fyn og i Nordjylland. Læs mere om, hvordan du kan få din stemme hørt her.
Valgets forløb
Få et overblik over, hvordan valget til repræsentantskabet forløber her
Virtuelle valgmøder
Læs mere om, hvordan de virtuelle valgmøder kommer til at foregå.
Din stemmeret
Der er to valg til repræsentantskabet. Et blandt kunder og låntagere og et for obligationsejere. Læs mere om din stemmeret her.
Videoguides
Du kan blive klogere på, hvordan valget foregår ved at se vores videoguides her.
Stil et spørgsmål
Har du spørgsmål omkring valget i Forenet Kredit? Stil dit spørgsmål her.