Mette Ravn
Titel: CEO
Uddannelse: 2018 Bestyrelsesuddannelse med fokus på SMS virksomheder på Aarhus BS Aarhus Universitet 2015 EMBA Business Strategy, Business Institute i Aalborg 2010 Diplomuddannelse i Ledelse på VIA University College 1992 Diplomuddannelse i Regnskab, Handelshøjskolen i Århus 1988 1. del cand.oecon., Aarhus Universitet 1986 Sproglig student, Horsens Statsskole
Telefon: 40173824
Email: [email protected]
Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?
Jeg genopstiller op til repræsentantskabet, fordi jeg interesserer mig for private låntageres og erhvervslivets muligheder for lån i fast ejendom. Jeg er optaget af at fremtidssikre de lånemuligheder, som Nykredit-koncernen udbyder til gavn for erhvervslivet i Danmark. Det er lånemulighederne, som er stærkt medvirkende til, at små og store virksomheder i Danmark kan vækste og udvikle sig i en konkurrencepræget virkelighed. Jeg har samtidig som medlem af repræsentantskabet haft fokus på at involvere mig i de opgaver, der er blevet stillet til repræsentantskabet, og jeg har bidraget med mine kompetencer, hvor det har givet mening. Jeg har været medlem af bestyrelsen i FORENET KREDIT siden marts 2021 og er genvalgt til bestyrelsen til og med marts 2025.
Hvad er dine mærkesager?
Det overordnede formål med Forenet Kredit er at sikre en både økonomisk og socialt bæredygtig realkredit i hele Danmark. Det betyder, at mine mærkesager er FORENET KREDIT´ 3 mærkesager: -Dansk realkredit – også om 200 år -Hele Danmark -Vi deler overskuddet
Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?
Det overordnede formål med Forenet Kredit er at sikre en både økonomisk og socialt bæredygtig realkredit i hele Danmark. Konkret udmønter dette sig i tre mærkesager. Disse mærkesager er vi i fuld gang med at revitalisere, og det er vigtigt, at vi i foreningen har fokus på disse mærkesager i fremtiden. Vi skal samtidig sikre, at Nykredit-koncernen drives og driftes på en etisk og økonomisk forsvarlig måde.
For mig handler det ikke alene om, at private låntagere og erhvervslivet får de allerbilligste lån og allerlaveste bidragssatser. Det handler derimod for mig også om, at vi som hovedaktionær i Nykredit-koncernen fremtidssikrer Nykredit og derigennem realkreditlånet til boliger og erhverv i hele Danmark
Lidt om mig
Jeg er 55 år, bosat i Horsens og er gift med Kasper Arlund, som er brandingkonsulent i Hedensted Kommune. Vi har tilsammen 4 udeboende børn i alderen 26-31 år. I min fritid holder jeg mig i form ved løb, yoga og svømning. Jeg ELSKER at se fodbold. Jeg er flittig avis-, krimi- og faglitteraturlæser og er ofte besøgende på diverse kunstmuseer i Danmark og i europæiske storbyer.
Om valget
Hvert år afholdes der valg til repræsentantskabet, som er den øverste myndighed i Forenet Kredit. I 2021 foregår valgene på Fyn og i Nordjylland. Læs mere om, hvordan du kan få din stemme hørt her.
Valgets forløb
Få et overblik over, hvordan valget til repræsentantskabet forløber her
Virtuelle valgmøder
Læs mere om, hvordan de virtuelle valgmøder kommer til at foregå.
Din stemmeret
Der er to valg til repræsentantskabet. Et blandt kunder og låntagere og et for obligationsejere. Læs mere om din stemmeret her.
Videoguides
Du kan blive klogere på, hvordan valget foregår ved at se vores videoguides her.
Stil et spørgsmål
Har du spørgsmål omkring valget i Forenet Kredit? Stil dit spørgsmål her.