Valg 2020

Vibeke Krag

Obligationsejer

Info

Vibeke Krag

Bestyrelsesmedlem

Har du spørgsmål til Vibeke?

Send en mail

kandidat-obligationsejer

Uddannelse

  • CBS, Board Leadership Masterclass
  • Insead, Strategy, Innovation, Leadership
  • Columbia Business School, Strategic Alliances
  • Københavns Universitet, cand.jur.

Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?

Forenet Kredits vigtigste opgave er at sikre, at den unikke danske realkreditmodel kan overleve og nyudvikles, så det også i fremtiden er muligt for vores børn og børnebørn, at få billige danske boliglån.

Realkreditmodellen er en meget robust model og har bevist sit værd også i nedgangstider. Den fine mekanisme, hvor der udstedes obligationer, gerne i store serier, på basis af ansvarlig långivning til fast ejendom skal vi værne om. Jo højere rating og jo mere likvide obligationsserierne er, jo mere attraktive er de for investorerne – og jo bedre kurs og billige lån får låntagerne. En unik og positiv forretningsmodel til gavn for både låntagere og investorer.

Det er værd at bruge både tid og kræfter på og derfor stiller jeg op til repræsentantskabet.

Hvad er dine mærkesager?

  • At fremtidssikre dansk realkredit til gavn for også de næste generationer.
  • At være en stabil og langsigtet ejer, der lægger vægt på ordentlighed og samfundsansvar.
  • At Nykredit skal drives konkurrencedygtigt og kommercielt, som en foreningskontrolleret virksomhed, til gavn for kunder og investorer.
  • At dele overskuddet med kunderne.

Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?

Foreningen skal som majoritetsejere af Nykredit sikre, at Nykredit er sig sit betydelige samfundsansvar, som en væsentlig finansiel aktør, bevidst.
Foreningen skal som majoritetsejere af Nykredit fastholde koncernen på en linje hvor Nykredit på konkurrencedygtige vilkår drives ordentligt og robust.

Den fine mekanisme, hvor der udstedes obligationer, gerne i store serier, på basis af ansvarlig långivning til fast ejendom, skal vi værne om

Lidt om mig

Jeg er 57 år og bor i Virum. Jeg er uddannet jurist og har arbejdet med forskellige aspekter af den finansielle sektor, nationalt og internationalt, gennem hele mit arbejdsliv, både udenfor murene som advokat (L), og indenfor, bl.a. som koncerndirektør. For godt 3 år siden blev jeg bestyrelsesmedlem i Forenet Kredit, som obligationsejerrepræsentant, og jeg er tillige bestyrelsesmedlem i Nykredit A/S og Nykredit Realkredit A/S. Derudover har jeg en række andre tillidsposter og hverv.

Del siden:
FacebookTwitterLinkedInEmail