Anya Iversen Eskildsen
Valgområde: København og Nordsjælland
Titel: Adm. direktør
Uddannelse: Cand.polit
Email: aes@brock.dk
Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?
Jeg stiller op til repræsentantskabet med et udpræget kundefokus, og dermed ønsket om at sikre optimale forhold for Forenet Kredits kunder. Som øverste myndighed er det repræsentantskabets opgave at sikre langsigtede og bæredygtige løsninger til gavn for Totalkredit, Nykredit samt ikke mindst kunderne. Nykredit er foreningsejet, og det giver en stribe muligheder, som giver alle muligheder for at gøre Nykredit lige det nyk bedre end andre gode finansielle virksomheder; fordi kundernes interesser kan fylde lidt mere her, samtidig med at Nykredit selvfølgelig skal drives som en konkurrencedygtig, moderne og effektiv finansiel virksomhed.
Hvad er dine mærkesager?
At Nykredit/Totalkredit: 1. Er det mest kundevendte realkreditinstitut/bank i Danmark har de bedste finansielle løsninger til både privatpersoner og virksomheder 2. Er anerkendt for høj etik og ordentlighed i alle sammenhænge 3. Påtager sig rollemodel ifht at være løftestang for den grønne omstilling
Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?
Kunderne – altid kunderne. Uden kunder ingen virksomhed. Derfor er opgaven at sikre tilfredse kunder, der har adgang til gode – gerne nyskabende – og altid konkurrencedygtige boliglån. Her er de grønne lån særdeles interessante og den slags løsninger, der kan fungere som løftestang for den grønne omstilling skal vi se meget mere af.
Udtalt kundefokus og sikker adgang til gode og konkurrencedygtige boliglån i hele Danmark
Lidt om mig
Jeg er 53 år, bosiddende i Greve, syd for København. Jeg er uddannet Cand.Polit fra Københavns universitet, og har taget kurser og korte uddannelsesforløb rettet mod ledelse og innovation. Jeg har siden 2004 været direktør på Niels Brock - et job jeg elsker, for jeg er omgivet af 5000 engagerede og nysgerrige unge (og knap så unge) mennesker dagligt. Jeg er engageret samfundsborger, der gerne bidrager hvor jeg kan, og jeg har og har haft bestyrelsesposter og hverv, der strækker sig fra bestyrelsesformandsposten på California International Business University i San Diego, Californien, USA, over bestyrelsesposter i Tryghedsgruppen, Tryg og Lær for Livet til politisk udpeget medlem af Vækstrådet og Gymnasial Supplering. Jeg er gift, har 3 store børn og 4 børnebørn.

Om valget
Hvert år afholdes der valg til repræsentantskabet, som er den øverste myndighed i Forenet Kredit. I 2021 foregår valgene på Fyn og i Nordjylland. Læs mere om, hvordan du kan få din stemme hørt her.
Valgets forløb
Få et overblik over, hvordan valget til repræsentantskabet forløber her
Virtuelle valgmøder
Læs mere om, hvordan de virtuelle valgmøder kommer til at foregå.
Din stemmeret
Der er to valg til repræsentantskabet. Et blandt kunder og låntagere og et for obligationsejere. Læs mere om din stemmeret her.
Videoguides
Du kan blive klogere på, hvordan valget foregår ved at se vores videoguides her.
Stil et spørgsmål
Har du spørgsmål omkring valget i Forenet Kredit? Stil dit spørgsmål her.