Valg 2019

Chresten H. Ibsen

Valgområde: Østjylland

Info

Chresten H. Ibsen

Lagermand

Har du spørgsmål til Chresten?

Send en mail

kandidat-privat

Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?

I første omgang stiller jeg op fordi jeg ønsker flere almindelige boligejere i Forenet Kredits repræsentantskab. Jeg vil gerne være med til at arbejde for god aktiv demokratisk dynamik i repræsentantskabet og Forenet Kredit generelt. Samt at minde koncernen om, at kunderne ikke kun er kunder men i lige så høj grad ejere.

Hvad er dine mærkesager?

Jeg vil kæmpe for en fair bidragssats. Jeg ønsker at bevare den århundredegamle andelsbaserede foreningsejede realkredit i Danmark. Jeg mener, at realkredit og bank bør adskilles, at finansbranchen i Danmark bør agere etisk, moralsk og samfundsansvarligt. At sikre, at foreningen og koncernens samarbejdsforhold er afbalancerede og fungerer i gensidig respekt.

Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?

Samarbejdet både internt i, men også mellem repræsentantskabet og ledelsen af koncernen skal være i top. Desuden skal foreningen bruge sin vægt til at kæmpe for den danske realkreditmodel og bedre konkurrence på området - også i fremtiden.

God realkredit er foreneligt med en fair bidragssats.

Lidt om mig

Jeg er formand for foreningen Fair Bidragssats, og har været med til at stifte den i 2016. Jeg har stor respekt for den danske realkreditmodel og med den indsats, vores forfædre har lagt for at skabe det, vi kan give videre til vores børn, synes jeg, vi sammen bør værne om den. Jeg er gift med Maija og far til fire, er tidligere selvstændig, hvor jeg har arbejdet med kommunikation blandt andet i finansbranchen. Sidder i repræsentantskabet i Folkesparekassen.

Del siden:
FacebookTwitterLinkedInEmail