Valg 2020

Jens Balle

Valgområde: Syd- og Sønderjylland

Info

Jens Balle

Selvstændig

Har du spørgsmål til Jens?

Send en mail

kandidat-privat

Uddannelse

Jeg har en MBA, en HD i Finansiering og 30 års erfaring fra den finansielle sektor i bagagen.

Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?

Jeg vil gerne sikre at vi bevarer et kundeejet realkreditselskab, der har fokus på kunderne.

Vi har verdens bedste finansiering af fast ejendom – det skal vi værne om!

I 2015 var jeg med til at starte kundeoprøret i Forenet Kredit, hvor vi blandt andet arrangerede et orienteringsmøde forud for valget til repræsentantskabet i Region Syd. Det har heldigvis givet opmærksomhed på behovet for, at kunderne – som jo er ejerne – sikrer en fornuftig udvikling!

Jeg mener min finansielle baggrund samt stærke kundefokus vil kunne bidrage til at vi opnår det. Blandt andet sikrede jeg som direktør i en investeringsforening, faldende omkostninger for investorerne 6 år i træk.

Hvad er dine mærkesager?

  1. Løbende revision af Kundekroner. Man kan jo ikke fodre hunden med dens egen hale i længden.
  2. At sikre et fortsat kundejet realkreditinstitut der tilbyder lån til ALLE danskere i ALLE danske geografiske områder på LIGE konkurrencedygtige vilkår.
  3. Realkreditten skal være hovedfokus.
  4. Kunderne – som jo er ejerne – skal i fokus.

Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?

At sikre at Danmark stadig har et selvstændigt kundeejet realkreditinstitut.

KundeKroner skal løbende revideres - man kan jo ikke fodre hunden med dens egen hale i længden.

Lidt om mig

Jeg er 52 år, far til tre voksne børn og jeg bor i Kolding med min kæreste.

Jeg er i dag selvstændig konsulent, rådgiver, forfatter og rådgiver indenfor alt omkring adfærdsdesign og nudge. Jeg har en lang baggrund fra banksektoren, hvor jeg var ansat i 30 år.

Jeg er ivrig motionsdyrker, med flere maraton og ironmen i bagagen.

Del siden:
FacebookTwitterLinkedInEmail