
Kristian Bruun Andersen
Valgområde: Østjylland
Titel: Organisationskonsulent
Uddannelse: Cand.soc. Global Studies, Roskilde Universitet BA Politics and Development Studies, SOAS - University of London
Email: [email protected]
Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?
Jeg vil bidrage til foreningens virke ved at være visionær og turde at sætte ambitiøse mål for vores forening. Som demokratisk aktiv borger er jeg dialogsøgende, samtidig med at jeg holder fast i mine grundlæggende principper. Men jeg er klar til at se på virkeligheden med pragmatiske øjne og finde de bedste fælles løsninger. Jeg har en bred bestyrelseserfaring fra boligorganisationer, interesseorganisationer, NGO'er, og ikke mindst min fagforening, hvor jeg repræsenterede Privatsektoren. Desuden har jeg været lægdommer i Københavns Byret.
Hvad er dine mærkesager?
Det allervigtigste er klimadagsordenen. Vi gør noget, men vi gør ikke nok. Derfor skal vi: - udvide de grønne initiativer vi har. Det gælder bl.a. lån og opsparing til energirenovering, solceller mv. - drive aktivt ejerskab af vores aktiebeholdning - øge vores engagement ift. Nyskovfonden - hjælpe endnu flere landmænd med at nå klimamålene Vi er en demokratisk forening og det skal vi fortsat være. Hvis vi skal sikre os imod en fremtidig børsnotering, kræver det, at vi udvikler vores demokrati. Det vil jeg gerne stå i spidsen for. Vi er en solidarisk forening, som giver lige vilkår og sikrer at man kan låne i hele landet. Desværre tror jeg, at vi kommer til at se en stigning i tvangsauktioner den kommende tid. Her skal vi se på, hvad vi som forening kan gøre for at modvirke dette.
Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?
Klima - energirigtige huse - aktiv ejerskab af aktier - udvide Nyskovfonden - hjælpe landmænd med grøn omstilling Foreningseje og udvikling af demokratiet Balance mellem land og by Arbejde med at forhindre og afbøde tvangsauktioner
Vi skal accelerere den grønne omstilling. Forenet Kredit skal bruge sine muskler til at bidrage mest muligt til en bæredygtig fremtid.
Lidt om mig
Jeg bor i Malling, syd for Århus. Her er jeg en aktiv del af et lille lokalsamfund og nyder godt at foreningslivet og nogle dejlige naboskaber. Jeg er gift med Johanne og sammen har vi Aske (2år) og Birka (6år). Jeg holder af musik, læsning og at spille brætspil.

Om valget
Hvert år afholdes der valg til repræsentantskabet, som er den øverste myndighed i Forenet Kredit. I 2021 foregår valgene på Fyn og i Nordjylland. Læs mere om, hvordan du kan få din stemme hørt her.
Valgets forløb
Få et overblik over, hvordan valget til repræsentantskabet forløber her
Virtuelle valgmøder
Læs mere om, hvordan de virtuelle valgmøder kommer til at foregå.
Din stemmeret
Der er to valg til repræsentantskabet. Et blandt kunder og låntagere og et for obligationsejere. Læs mere om din stemmeret her.
Videoguides
Du kan blive klogere på, hvordan valget foregår ved at se vores videoguides her.
Stil et spørgsmål
Har du spørgsmål omkring valget i Forenet Kredit? Stil dit spørgsmål her.