Mette Kjærulff
Valgområde: Vestjylland
Titel: Leder i sundhedsvæsnet
Uddannelse: Fysioterapeut
Email: ulff87@hotmail.com
Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?
Jeg stiller op til repræsentantskabet, fordi jeg har lært at, hvis man vil kæmpe for noget, skal man selv være villig til at bidrage. Jeg vil bidrage til at repræsentantskabet også er et repræsentantskab, der rent faktisk afspejler målgruppen af nye boligejere og kommende boligejere. Jeg vil repræsentere unge familier, som ønsker at købe deres drømmebolig og stifte yderligere familie, uanset om postnummeret hedder 7760, 7900 eller 7870. Realkreditlån skal også være sikkert og muligt i fremtiden. Hvis det ikke er muligt for kommende generationer at låne til en bolig, vil ældre generationer blive stavnsbundet og ikke kunne komme i den ældrebolig, som de måske ønsker. Vi har derfor en afgørende rolle i mange menneskers liv, det skal vi værne om. Jeg kigger ned over listen af nuværende repræsentanter og ser en masse veluddannede personer på mine forældres alder, jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de alle er fagligt kompetente, men de afspejler ikke MIG som medlem, derfor stiller jeg op.
Hvad er dine mærkesager?
Det handler ikke om MIG eller MINE mærkesager, det handler om fællesskab. Hvordan kan vi i fællesskab på tværs af landet, interesser og medlemmer skabe den bedste forening.
Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?
Det stabile boliglån i hele landet er afgørende for vores fremtidige samfund. Hvis vi som kreditforening ikke er villige til at lave fornuftige boliglån i små samfund, vil de små samfund yderligere affolkes, børnetallet falder da ingen nye flytter til, skolerne bliver sværere at få til at køre rundt, købmanden lukker, ældre borgere kan ikke sælge og til sidst står byen øde hen. Derfor har foreningens holdning til boliglån i hele landet en afsindig vigtig betydning. Gode boliglån understøtter en bæredygtig samfundsstruktur. Vi kommer heller ikke udenom at klima og bæredygtighed fortsat skal prioriteres.
God forberedelse er den halve gerning.
Lidt om mig
Jeg er 34 år, er uddannet fysioterapeut og bor i Thisted med min mand og vores tre børn. Jeg kommer oprindeligt fra Skive, bor som sagt i Thy og arbejder på Mors, hvor jeg er leder på det kommunale sundhedscenter. Jeg er videbegærlig, som er min største drivkraft. Ved siden af mit daglige arbejde, sidder jeg i Thisted kommunalbestyrelse som medlem af Erhverv, klima, teknik og miljøudvalget. Det er min 2. periode. Derudover laver jeg fagpolitisk bestyrelsesarbejde i Danske Fysioterapeuter, samt sidder i hovedbestyrelsen ved Den Sundhedsfaglige A-kasse, DSA. Jeg kører mit sidste år som formand for Repræsentantskabet hos TV MIDTVEST, hvor jeg har siddet som formand i knap 4 år. Når jeg stopper her, vil det frigive tid til nye spændende ting, såsom et repræsentantskab hos Forenet Kredit. I min fritid kaster jeg mig gerne over filosofi og samfundskritisk litteratur, men må indrømme at jeg mest læser dagsordner.
Om valget
Hvert år afholdes der valg til repræsentantskabet, som er den øverste myndighed i Forenet Kredit. I 2021 foregår valgene på Fyn og i Nordjylland. Læs mere om, hvordan du kan få din stemme hørt her.
Valgets forløb
Få et overblik over, hvordan valget til repræsentantskabet forløber her
Virtuelle valgmøder
Læs mere om, hvordan de virtuelle valgmøder kommer til at foregå.
Din stemmeret
Der er to valg til repræsentantskabet. Et blandt kunder og låntagere og et for obligationsejere. Læs mere om din stemmeret her.
Videoguides
Du kan blive klogere på, hvordan valget foregår ved at se vores videoguides her.
Stil et spørgsmål
Har du spørgsmål omkring valget i Forenet Kredit? Stil dit spørgsmål her.