Nanna Holdgaard Meineche
Valgområde: Nordjylland
Titel: Sikkerhedsrådgiver
Uddannelse: Kandidat i Politik og Administration på Aalborg Universitet
Email: nannameineche@hotmail.com
Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?
Jeg har lyst til at gøre min indflydelse gældende og give mit bidrag til at skabe en sund og positiv udvikling i Forenet Kredit. Min motivation er, at min datter skal have samme mulighed for at få en økonomisk og socialt bæredygtig realkredit, som jeg har.
Hvad er dine mærkesager?
- Overskud skal bidrage til den grønne omstilling
Kunder og låntagere skal nyde godt af det økonomiske overskud, og det skal ske på en grøn og bæredygtig måde. Der findes allerede bæredygtige tilbud og ordninger hos Forenet Kredit, men jeg vil arbejde for, at der skal flere muligheder på bordet for kunder og låntagere.
- Forenet Kredit skal fortsat være en moderne og fremtidssikret forening
Det er vigtigt for mig, at Forenet Kredit også i fremtiden imødekommer kunders og låntageres behov for en digital, samskabende og innovativ forening.
Med min erfaring inden for administration, digitalisering og databeskyttelse har jeg kompetencerne til at sikre os, at Forenet Kredit også om 10 år er en tidssvarende forening, der følger samfundets udvikling.
- En tydelig, nordjysk stemme
Jeg er nordjyde med stort N, og jeg ønsker fokus på, at beslutninger gavner hele Danmark og ikke kun ’storbyboerne’. Jeg er selv vokset op i en landsby i Himmerland, og jeg vil kæmpe for, at det også fremover er muligt at låne til huskøb dér, hvor der lugter af penge.
Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?
Foreningen har på trods af tidens gang med opsving og nedture lykkes med sin særlige model, som blandt andet bunder i aktivt ejerskab. Der er noget særligt dansk ved at være en forening for alle – på lige fod med de historiske andelsmejerier. Det skal Forenet Kredit holde fast i, for det er noget, vi kan være stolte af.
Forenet Kredit skal fortsat være en innovativ og moderne forening med fokus på kunders og låntagers behov.
Lidt om mig
Jeg bor i Aabybro med min mand og min datter på 2 år. Til daglig arbejder jeg som sikkerhedsrådgiver i Jammerbugt Kommune, hvor jeg beskæftiger mig med digitalisering, databeskyttelse og IT-sikkerhed. Privat har jeg grønne fingre, så jeg nørkler med en større haveomlægning, hvor jeg skal etablere en bi-venlig vildeng i min forhave.
Om valget
Hvert år afholdes der valg til repræsentantskabet, som er den øverste myndighed i Forenet Kredit. I 2021 foregår valgene på Fyn og i Nordjylland. Læs mere om, hvordan du kan få din stemme hørt her.
Valgets forløb
Få et overblik over, hvordan valget til repræsentantskabet forløber her
Virtuelle valgmøder
Læs mere om, hvordan de virtuelle valgmøder kommer til at foregå.
Din stemmeret
Der er to valg til repræsentantskabet. Et blandt kunder og låntagere og et for obligationsejere. Læs mere om din stemmeret her.
Videoguides
Du kan blive klogere på, hvordan valget foregår ved at se vores videoguides her.
Stil et spørgsmål
Har du spørgsmål omkring valget i Forenet Kredit? Stil dit spørgsmål her.