Valg 2020

Ole Kronholm

Valgområde: Syd- og Sønderjylland

Info

Ole Kronholm

Ejendomsmægler/valuar

Har du spørgsmål til Ole?

Send en mail

kandidat-privat

Uddannelse

Jeg er oprindeligt uddannet civiløkonom fra Handelshøjskolen og har siden taget en MBA.
Dette er senere suppleret med en ejendomsmægleruddannelse med valuar-overbygning.

Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?

Jeg genopstiller efter 4 spændende år i repræsentantskabet. Meget er heldigvis lykkedes, hvor vi nu både har en aktiv ejer-forening med stor ejerandel, da vi heldigvis er kommet igennem perioden uden at blive børsnoteret og samtidig har opnået at Nykredit er blevet meget konkurrencedygtige på låneomkostningerne igen. Det er en udvikling, jeg fortsat gerne vil både følge og præge. Derfor stiller jeg op til endnu en periode som repræsentant for de almindelige låntagere i vores område.

Hvad er dine mærkesager?

For det første er det mit mål at vi som medlemmer af Forenet Kredit bibeholder det suverænt stort ejerskab af Nykredit, så det ikke bliver en kastebold mellem forskellige ejere eller børsorienteret, hvor der vil komme fokus på en kortsigtet gevinst. Vi skal tænke meget langt og sikre en kreditforening, der adskiller sig for storbankernes måde at agere. For det andet mener jeg at vi i Forenet kredit har som opgave at sikre at Nykredit er konkurrencedygtig - helst billigst på alle de gængse låne-typer. endelig går jeg ind for at Nykredit tilbyder lån i hele Danmark, hvilket fortsat bedst kan ske via det gode samarbejde som Totalkredit har med rigtigt mange banker og sparekasser i det ganske land.

Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?

Jeg synes det er ca. som jeg skrev om under mine mærkesager: Bibeholde et aktivt forenings-ejerskab af Nykredit-koncernen, sikre at der er altid er konkurrencedygtighed via en effektiv og dygtig ledelse af Nykredit - og helst sådan at Nykredit/Totalkredit er de billigste for låntagerne. Naturligvis med lån i hele Danmark uanset om lånene så er i byen eller på landet.

Lidt om mig

Jeg har været indvalgt i repræsentantskabet for Forenet kredit siden 2016. Jeg har dog deltaget i foreningslivet igennem mange år og ligeledes deltaget i bestyrelsesarbejdet i både foreninger og virksomheder de seneste 20 år. Jeg er 56 år gammel og bosat i Vejen sammen med min kone - ret centralt i valgområdet, så jeg kender de fleste steder her på egnen. Min store interesse er byggeri, ejendomshandel og økonomi, hvilket både min uddannelser og erhvervserfaring også er bygget op omkring. i mange år har jeg arbejdet dels i byggebranchen og dels som ejendomsmægler med de mange opgaver, der er gode at have erfaring fra for at kunne bestride hvervet i repræsentantskabet.

Del siden:
FacebookTwitterLinkedInEmail