Klimafolkemødet

3 september

DATO:

TID:

13:00 -

Adresse:

Lilla Scene, KulturØpladsen, Middelfart

Sæt kryds i kalenderen, når Forenet Kredit kommer på Klimafolkemødet den 3. september 2022. Her skal vi debattere grøn omstilling i landsbyer og landdistrikter sammen med Landdistrikternes Fællesråd.

Indhold

Der er så dejligt på landet – og det kan blive endnu skønnere, hvis vi sætter turbo på den lokale grønne omstilling. Nøglen er de stærke fællesskaber, som stortrives i landdistrikterne. Hør, hvordan beboerne på Ærø og i landsbyen Stjær har skabt klimavenlige lokalmiljøer, bliv klogere på motivationen til fælles handling, og diskutér med nogle af landets toppolitikere, hvordan vi baner vejen for endnu flere lokale grønne initiativer i landdistrikterne til debatten arrangeret af Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit.

Forenet Kredit er medarrangør af debatten, fordi vi som foreningen bag landets største realkreditudlåner arbejder for, at alle skal have adgang til fair realkreditlån. Derfor er det vigtigt, at det er attraktivt at bosætte sig i alle dele af landet, også landdistrikterne.

Debatten løber af stablen på Lilla Scene.

Læs mere om Klimafolkemødet her.

Program

Dem, du kommer til at møde i debatten er:

  • Steffen Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd
  • Troels Ravn Klausen, Forenet Kredit
  • Helene Simoni Thorup, Storring-Stjær Borgerforening
  • Maja Ørum, Ærøeksperimentet
  • Johan Brødsgaard, Formand for KL’s Kultur, Erhverv og Planudvalg
  • Helene Regnell, Lead Sustainability (moderator)