Kommunikationsmedarbejder til Forenet Kredit

Kan du fortælle en god historie? Interesserer du dig for foreninger og  demokratiske virksomheder? Har du erfaring med finansielle emner og kan du lide at formidle svære ting på en passioneret og enkel facon? Så er det måske dig, vi søger som kommunikationsmedarbejder til Forenet Kredit.

Dit kommende job

Forenet Kredit er foreningen, der ejer det meste af Nykredit og Totalkredit.  Du skal være med til at nytænke og styrke dialogen med vores medlemmer, som er kunderne i Nykredit og Totalkredit. Vi ønsker at skabe værdi for medlemmerne, og du bliver en central person i forhold til at omsætte  foreningens strategi til konkrete aktiviteter som fx medlemsmøder,  partnerskaber og at gøre foreningen synlig på sociale medier.

Din erfaring

Du arbejder initiativrigt, selvstændigt og idérigt, mestrer den gode kommunikation og evner at eksekvere både på taktisk og operationelt niveau. Du er altid på jagt efter idéer, inspiration og nye tendenser på området. Du er ambitiøs i forhold til at opnå gode resultater. Det er et plus, hvis du har erfaring med kommunikation om finansielle emner, eller hvis du  har arbejdet i demokratiske foreninger eller politiske organisationer.

Du har det meste af dette:

  • en videregående uddannelse, inden for kommunikationsfaget eller det samfundsøkonomiske område
  • erfaring med formidling på sociale medier
  • erfaring med organisatorisk arbejde, fx medlemskommunikation
  • en bred værktøjskasse og herunder gode skriveegenskaber
  • stærke samarbejdsevner, en smittende energi og et højt arbejdstempo

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af et dedikeret sekretariat, der arbejder for at skabe et  moderne medlemsdemokrati i Foreningen Kredit. Vi har travlt, men altid plads til et godt grin. Vi holder til på Kalvebod Brygge 1 i København V.

Er du interesseret?

Send din ansøgning til stilling@forenetkredit.dk. Har du spørgsmål til  stillingen, kan du kontakte direktør Louise Mogensen på tlf. 44 55 53 90 eller lcm@forenetkredit.dk.

Ansøgningsfrist: 17.12.2018 kl. 12:00

Hent stillingannoncen som .pdf her.