Lone Andersen

Gårdejer, Tarm

Info

Lone Andersen

Gårdejer, Tarm

  • Valgår: 2020-2024
  • Valggruppe: Obligationsejer

Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?

Fordi jeg er stolt af vores realkreditsystem og ved, at der skal kæmpes for at beholde det. Som landmand og som selvstændig erhvervsdrivende ved jeg, det er altafgørende at kunne få billige og sikre lån også i landdistrikterne. Da vi er de eneste i verden, der har et realkreditsystem, som vi har, vil jeg gerne fortsat være med til at kæmpe for, at vi beholder det. Det kan jeg bl.a. gøre, da jeg ofte er til politiske møder i Bruxelles og derigennem slå et slag for den danske realkreditmodel.

Hvad er dine mærkesager?

Løbende udvikling og fastholdelse af dansk realkredit. At vi også i landdistrikterne kan få realkreditlån, også til unge landmænd og iværksættere med sunde projekter. Gennemsigtighed og forenkling. Forenet Kredit skal være til at forklare og forsvare. Medlemsdemokratiet skal udvikles.

Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?

Bevare og udbygge Forenet Kredits og Nykredits omdømme. Konstant fokus på at drive virksomheden effektiv og ordentligt.

Ronald Reagan citat: “There is no limit the amount of good you can do, if you don’t care who gets the credit”. Der er ingen grænser for, hvor meget godt du kan gøre, hvis du er ligeglad med, hvem der får rosen for det.”

Lidt om mig

Jeg er økologisk mælkeproducent ved Lyne i Vestjylland. Jeg har ingen uddannelse, men er demokratisk (ud)dannet via diverse bestyrelser, byråd og landbrugsorganisationer. Jeg er folkevalgt formand for Familielandbruget (som arbejder for de mindre fuldtidslandbrug og deltidslandmænd i hele landet). Jeg er også viceformand i Landbrug & Fødevarer, og mine hovedområder er: generationsskifte, uddannelse, arbejdsmiljø, biodiversitet og EU’s landbrugspolitik. Det er hovedsageligt min mand, der passer gården, og jeg deltager i landbrugsarbejdet alt den tid, det er muligt i weekender og ferier.

Del siden:
FacebookTwitterLinkedInEmail