Morten M. Bang

Ejer af Morten Bang Invest ApS og adjunkt hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, uddannet cand.merc.aud.

Info

Morten M. Bang

Ejer af Morten Bang Invest ApS og adjunkt hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, uddannet cand.merc.aud.

  • Valgår: 2017-2021
  • Valgområde: Fyn
  • Valggruppe: Privat

Lidt om mig

I 2017 valgte jeg at stille op til repræsentantskabet for Forenet Kredit, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi værner om det gode danske realkreditsystem og ligeledes sørger for, at vi danskere stadig har en billig finansieringsform til vores boliger.

Det er vigtigt for mig, at vi sikrer fremtiden for realkreditten, som vel nok er verdens bedste finansieringsform til boliger – og det gælder ikke mindst, fordi det samtidig er blandt de absolut billigste.

I fremtiden er det vigtigt, at Forenet Kredit fortsætter med at være en stærk majoritetsejer i Nykredit, så vi aldrig glemmer kundernes interesser. Samtidig skal Nykredit være en bank, der går forrest i finansbranchen, når det handler om ansvarlighed. Vi skal opføre os ordentligt og være det gode eksempel i den finansielle sektor i Danmark. Vi tænker langsigtet og går ikke efter de hurtige, nemme og tvivlsomme fortjenester.

Forenet Kredit skal være ansvarlige og ordentlige. Gode klassiske dyder i en moderne forening, som skal forblive aktuel og modernisere med mere tidssvarende valgsystem og endnu mere kommunikation til kunderne, som jo også er vores ejere.

Til dagligt investerer jeg i ejendomme, primært i Odense, samt underviser i erhvervsøkonomi og finansiering på UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole. Økonomi og investering er min store passion, som jeg forsøger at sprede både vha. undervisning samt de mange foredrag, jeg holder rundt i landet om aktier og ejendomme.

Økonomi skal gøres tilgængeligt og interessant for flere, så vi alle kan få endnu mere ud af vores økonomi og øge friheden i vores liv.

Det er friheden til at vælge, der gør os lykkelige.

Del siden:
FacebookTwitterLinkedInEmail