Thomas Dyhrberg Nielsen

Økonomidirektør

Info

Thomas Dyhrberg Nielsen

Økonomidirektør
3500 Værløse

  • Email: tdn@pfa.dk
  • Valgår: 2018-2022
  • Valggruppe: Obligationsejer

Opstillet på baggrund af PFA Asset Management A/S (cvr 32671888)

Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?

Jeg stiller op til Forenet Kredits Repræsentantskab som obligationsejer for at bidrage med den viden og indsigt jeg har gennem mit job som økonomidirektør i PFA pension. Som en del af PFA ønsker jeg at bidrage aktivt til udviklingen af Repræsentantskabet, og til at sikre gode og ansvarlige beslutninger også fremadrettet.

Hvad er dine mærkesager?

Dansk realkredit er anerkendt verden over som et af de bedste, billigste og mest effektive systemer til långivning. Nykredit er Danmarks største kreditgiver og har gennemgået en positiv rejse, som jeg gerne vil understøtte. Jeg har følgende mærkesager:

– at den positive udvikling i Nykredit fortsætter, med fokus på konkurrencedygtige boliglån og deling af overskud
– at Nykredit fortsat er en effektiv og stabiliserende faktor i dansk realkredit, der også kan låne penge ud i krisetid.
– at bidrage til at udvikle og modernisere repræsentantskabet

 

Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?

Foreningens rolle har ændret sig over den seneste årrække, senest med den skælsættende beslutning om at sælge en del af Nykredit. Jeg ønsker at være med til at bidrage til den fortsatte udvikling af Repræsentantskabets rolle i Nykredit.

Følgende spørgsmål mener jeg Repræsentantskabet bør dedikere tid og energi til at diskutere og træffe beslutning om i de kommende år:
– Hvilke beslutninger kan/vil/ønsker Repræsentantskabet at involvere sig i?
– Hvordan skal bestyrelsens rolle være?
– Hvor meget og ikke mindst hvordan skal der overskudsdeles?

 

Citat

Dansk realkredit er anerkendt verden over som et af de bedste, billigste og mest effektive systemer til långivning. Det skal det også være i fremtiden. Derfor vil jeg gerne være med til at udvikle repræsentantskabet og dets arbejde, således at Nykredits positive udvikling fortsætter og det store forretningsmæssige potentiale i virksomheden også fremover kan realiseres.

 

Lidt om mig

Jeg er 46 år og bosat i Værløse. Jeg er økonomidirektør i PFA Pension og bestyrelsesmedlem i PFA Asset Management A/S. Jeg er uddannet Cand. merc. aud. fra Handelshøjskolen i Århus og har tidligere været ansat i ledende stillinger hos SEB Pension og ATP.

Del siden:
FacebookTwitterLinkedInEmail