Privatkunder klar til kampvalg i Forenet Kredit
Hvert år kan kunder i Nykredit og Totalkredit i forskellige områder i landet vælge repræsentanter til repræsentantskabet i Forenet Kredit, som er foreningens øverste myndighed. I år er der valg på Fyn og i Nordjylland, hvor der bliver kampvalg blandt privatkunderne.
”Som formand for Forenet Kredit glæder det mig at se, at en række stærke profiler har mod på at engagere sig i foreningen. For det kræver mod at stille op til valget i foreningen bag Danmarks største udlåner. Med vores foreningsejerskab af Nykredit og Totalkredit sikrer vi en langsigtet tryghed, stabilitet og de billigste priser for kunderne. Logikken er, at vores overskud ikke går tilbage til aktionærerne – de går tilbage til kunderne. Det er en helt unik model, som er vigtig at bakke op om. Heldigvis er der flere, nye som gamle medlemmer, der gerne vil arbejde for det. Og nu er det altså op til kunderne, hvem der skal vælges ind i Forenet Kredits repræsentantskab,” siger Michael Demsitz, formand for Forenet Kredit.
I år skal kunderne vælge repræsentanter for privat- og erhvervskunder i to valgområder, nemlig valgområderne Fyn og Nordjylland. Derudover skal obligationsejerne vælge repræsentanter.
Her er der kampvalg
Der bliver kampvalg i følgende områder:
- Fyn Privat – 8 opstillede, hvoraf der skal vælges 5
- Nordjylland Privat – 5 opstillede, hvoraf der skal vælges 4
Kampvalget sker, efter kandidaterne har gjort et gedigent stykke arbejde for at stille op – som ny kandidat skal man have mindst 25 stemmeberettigede stillere.
I valggrupperne Erhverv og i obligationsejervalget er der fredsvalg denne gang, hvilket betyder, at de opstillede kandidater automatisk bliver valgt.
Nysgerrig? Her er alle kandidaterne:
Valgområde III, Privat Fyn – kampvalg:
Michael Hansen
Peter Lykkegaard
Lone Schultz Hedemand
Bo Groth Kønig
Lars Kjærsgaard
Jesper Vork Nielsen
Julie Lindegaard
Andreas Munch Møller
Valgområde III, Erhverv Fyn – fredsvalg:
Evita Rosdahl, administrerende direktør, JEROS A/S
Dorthe Lund Kaack, C.C.N. Holding A/S, CEO
Henrik Danevig-Anker, CEO, GIBOTECH A/S
Bent Juul Sørensen, gårdejer
Morten Rasmussen, Indehaver Nordicals Odense
Valgområde VII, Privat Nordjylland – kampvalg
Gitte Melph
Janne Christina Ranegaard
Anne Louise Duus Kinnerup
Lars Henrik Hejlesen
Niels Jørgen Jensen
Valgområde VII, Erhverv Nordjylland – fredsvalg:
Henrik Thorlacius-Ussing, adm. Dir.
Mette Bach Kjær, direktør
Martin Andreasen, gårdejer, Møllegård
Lone Haugaard, direktør
Obligationsejervalget – fredsvalg
Charlotte Møller, Charlottenlund
Christina Bustrup, Vedbæk
Marie Louise LM Friderichsen, Silkeborg
Arne Juul, Slagelse
Bjarne Thorup, Bagsværd
Allan Werge, Skødstrup
Michael Slavensky Dahl, Aalborg SØ
Hvad er et repræsentantskab?
Repræsentantskabet er Forenet Kredits øverste myndighed, der bl.a. bestemmer, hvordan foreningen skal dele sit overskud – for eksempel størrelsen på de tilskud, der går til Totalkredit og Nykredit og som kan bruges til fordel for kunderne i form af f.eks. KundeKroner.
Hvornår skal krydset sættes?
Valgene i de to valgområder foregår hhv. den 11. marts (Fyn) og den 13. marts (Nordjylland).
Hvad betyder det at være en foreningsejet, demokratisk virksomhed?
At være en demokratisk forening giver os – og Nykredit og Totalkredit – en række fordele. Nykredit-koncernen er succesfuld med de billigste priser og yderst tilfredse kunder, fordi foreningsejerskabet kan sikre langsigtet stabilitet og skabe mulighed for de mest attraktive priser og kunderabatter. Det giver tryghed for kunderne i Nykredit og Totalkredit.
Læs mere her, og meld dig til valgene, hvis du er stemmeberettiget.


