Valgsystemet
Foreningens valgsystem åbner samtidig med valgets udskrivelse den 13. januar 2021. Valgsystemet drives af VP Investor Services, og det er igennem valgsystemet, at du som stemmeberettiget kan:
- Tilmelde dig et valgmøde
- Være stiller for en kandidat
- Afgive fuldmagt
- Se antallet og navne på stillere
- Se antallet og navne på fuldmagtsgivere
Alle stemmeberettigede kunder i Nykredit og Totalkredit modtager ved valgets udskrivelse den 13. januar en besked i e-Boks om login til valgsystemet.
OBS: Du skal acceptere, at Forenet Kredit kan sende breve til din e-Boks, før du kan se brevet. Når vi skriver til dig, vil e-Boks spørge dig, om du ønsker at modtage post fra Forenet Kredit.
I valgsystemet kan du løbende følge med i, om du har tilmeldt dig et valgmøde, og hvem du har modtaget fuldmagter fra.
Hvis du er kandidat, kan du se, hvem og hvor mange stillere, du har.
Hvis du mod forventning ikke kan logge på, eller oplever du problemer med at logge ind, kan du kontakte sekretariatet her:
Af hensyn til beskyttelsen af persondata er det vigtigt, at det er den pågældende person, henvendelsen drejer sig om, der henvender sig.
I valgsystemet vil du trinvist blive guidet igennem systemet. Hvis du har spørgsmål, kan du altid kontakte foreningens sekretariat.
Login til valgsystemet
Privatkunder i Nykredit og Totalkredit kan logge på systemet ved at bruge deres NemID.
Erhvervskunder i Nykredit og Totalkredit kan logge på systemet ved at bruge et unikt ID og adgangskode, som de har modtaget i e-Boks.
Obligationsejer
For at en obligationsejer kan være stiller for dig, skal vedkommende først logge ind på valgsystemet ved at bruge NemID.
Hvis en obligationsejer ikke kan logge ind, skal vedkommende henvende sig til VP Investor Services: vpinvestor@vp.dk, som vil kontrollere valgretten.
Herefter vil obligationsejeren få tilsendt et unikt login til valgsystemet, hvor det er muligt at støtte en kandidat.