Vis mig et andet sted i verden, hvor du betaler det samme for boliglånet uanset indkomst, formue eller postnummer

Debatindlæg, bragt i Politiken den  30. juli 2022.

Tidligere overvismand Christen Sørensen tegner her i Politiken i Kroniken 21. juli  et dystert billede af dansk realkredit. Han begræder overgangen fra foreningsejet kollektiv realkredit over mod et mere bankbaseret boligfinansieringssystem.

Jeg er formand i den eneste tilbageværende realkreditforening, Forenet Kredit. Forenet Kredit er den primære ejer af Nykredit og Totalkredit, der står for knap halvdelen af alle boliglån i Danmark. Derfor tillader jeg mig at give en replik.

Kronikken læses næsten som en nekrolog over den foreningsejede realkredit, der er unik for Danmark. Men den foreningsejede fane vajer altså stadig over Danmarks største boligudlåner, Nykredit-koncernen. Og det er ikke så skidt endda:

Dansk realkredit tilbyder så vidt vides stadig verdens billigste boliglån. Ret mig endelig, men konklusionen har været den samme, hver gang vi har undersøgt det. Og læg dertil, at denne lave pris kan opnås af alle kunder. Man skal ikke forhandle sin pris selv. Vis mig et andet sted i verden, hvor du betaler det samme for boliglånet uanset indkomst, formue eller postnummer.

Kunderne har bestemmende indflydelse på landets største udlåner gennem årlige valg. Kunderne kan i sidste ende fyre mig, hvis de er utilfredse

Med verdens bedste boliglån på hylden tillader jeg mig at konkludere, at dansk realkredit stadig er i kampform. Der er masser at kæmpe for. Desværre også en del at kæmpe imod – det kommer jeg tilbage til.

Christen Sørensen (og ganske mange andre) undervurderer betydningen af, at Nykredit-koncernen er foreningsejet og dermed demokratisk. Kunderne har bestemmende indflydelse på landets største udlåner gennem årlige valg. Kunderne kan i sidste ende fyre mig, hvis de er utilfredse.

Forenet Kredit varetager kundernes interesser. Derfor deler vi overskuddet – til gavn for kunderne. Kunderne i Nykredit og Totalkredit får kontante rabatter hver termin, fordi Nykredit-koncernen er foreningsejet. Foreningstanken er ikke død – tværtimod er foreningsejerskabet det, der gør, at dansk realkredit adskiller sig fra udlandets.

Realkredit er i dag underlagt en masse bureaukrati – så langt er jeg enig med Christen Sørensen. Det er ikke unikt for finanssektoren, at myndighedernes krav til kontrol og rapportering stiger. Og efter den omfattende finanskrise efter 2008 er det vel forståeligt, hvis der har været et pres for yderligere opstramning af kontrollen.

Men på trods af et bibliotek af nye regler så står der intet i loven om et af realkredittens særkender: enhedspriser. Det står institutterne fuldstændig frit for, om de vil tage individuelle priser. Det gængse er dog, at alle realkreditinstitutter tilbyder den samme pris til kunderne for det samme lån, uanset kundens formueforhold og indtægt. I realiteten er det en form for omfordeling mellem de sikreste velhavende kunder og de svagere kunder, som kun kan lade sig gøre, fordi systemet er så udbredt i hele landet. Enhedspriserne er helt unikt for Danmark.

Hvorfor har vi så ikke set en udenlandsk bank komme ind med attraktive lån, f.eks. afgrænset til velhavere i de store byer, og udfordre realkreditten?

Den simple forklaring er ofte den rigtige: Konkurrencen er for hård. Dansk realkredit er skabt af låntagerinteresser og har været domineret af foreningsejede institutter, som ikke var drevet af profit for aktionærernes skyld. Selv om Nykredit-koncernen i dag er den eneste tilbageværende foreningsejede koncern, fastholdes de grundlæggende principper på markedet. Ville de det, hvis vi ikke var her?

Profitten på boliglån er mindre i Danmark end hos europæiske naboer. Der bliver talt meget om konkurrencen i den finansielle sektor i Danmark. Normalt forbinder man manglende konkurrence med højere priser og profit. Hvis vi har verdens laveste priser, og realkreditten tjener mindre end sine europæiske konkurrenter, så er konkurrencen måske ikke så fraværende igen.

Vi ville ønske, at lovgiverne havde større forståelse for den enorme værdi, dansk foreningsejet realkredit giver til samfundet. Standardiseringer (særligt dem fra EU) har en tendens til at gøre det svært for det unikke. Også selv om det unikke i dette tilfælde er det bedste.

Hvordan bevarer vi realkreditten? Først og fremmest skal vi ikke gøre det sværere for foreningsejerskabet ved at stille krav om, at vi skal være ligesom de andre.

Vi leverer lån i verdensklasse. Systemet er bundsolidt. Kunderne har magten og får gavn af overskuddet. Alligevel er der myndigheder, der kigger på mere regulering. Hver gang der bliver lagt nye krav på realkreditten, bliver det sværere at bevare det unikke foreningsejede særpræg, som gør dansk realkredit til – efter vores mening – verdens bedste og billigste boligfinansiering.