Dansk realkredit i verdensklasse

Forenet Kredit har undersøgt, hvordan danske boliglån klarer sig sammenlignet med de bedste udenlandske lån. Se resultaterne her.
Læs hele analysen her.

Realkredit er billigt

Boligejere låner billigt i Danmark sammenlignet med udlandet. Den samlede pris inklusive rente og bidragssats er på de fleste lån billigst i Danmark sammenlignet med samme låntype i udlandet.


Realkredit er effektivt

Boligrenten inkl. bidragssats i Danmark ligger tættere på statsrenten, end den gør i udlandet. Det skyldes, at vi har et effektivt realkreditsystem med relativt lave omkostninger for forbrugerne.

Disse lande er med

Analysen har kigget på boliglån i 15 lande og udvalgt fire, som er særligt effektive – og interessante at sammenligne med Danmark.


Samme pris for alle

Som noget særligt skal man ikke forhandle om rente eller bidragssats i Danmark. Alle privatkunder betaler det samme. Prisen afhænger alene af belåningsgrad, og hvilket produkt du vælger. I udlandet er prisen mere afhængig af en forhandling, hvor din formue, indkomst og kredithistorik er vigtig.

Kunderne kan komme ud

Hvis man vil flytte – eller have et andet lån – så er man rimelig stillet i Danmark. De største omkostninger går til staten, men i eksempelvis Tyskland og England kan omkostningerne være markant højere. I Danmark kan kunder med fastforrentede lån som noget særligt også drage fordel af en  rentestigning – det ser vi ikke i udlandet.

Vi var der under krisen

Danske realkreditinstitutter kunne øge sit udlån under og efter den finansielle krise, mens danske banker som helhed måtte skrue ned for udlånet. Flere udenlandske boliglånere havde også problemer med at låne ud under krisen.

FacebookLinkedInCopy Link