Nykredits Klima- og Bæredygtighedspris til landbruget

Hvem kan vise vejen mod et mere bæredygtigt landbrug i Danmark? Midt i klimakrisen står dansk landbrug står overfor en stor omstilling, som kræver nytænkning, mod og vedholdenhed. Og vi har brug for at lære af hinanden. Derfor er Forenet Kredit gået sammen med Nykredit og Landbrug & Fødevarer om en pris, der skal hædre de kræfter i landbruget, som med deres initiativer inden for bæredygtig omstilling kan inspirere andre.

Om prisen

En bæredygtig omstilling af landbruget involverer alle i landbruget, både den etablerede landmand og den yngre landbrugsinteresserede. Derfor består Nykredits Klima- og Bæredygtighedspris af to kategorier:

Prisen til den etablerede landmand går til en visionær landmand, som arbejder med bæredygtige praksisser og gør en indsats for at fremme positive forandringer i landbrugssektoren. Bedømmelsen af kandidaterne vil tage udgangspunkt i flere vigtige faktorer, herunder deres evne til at dokumentere deres aktuelle klimaaftryk fx via det digitale værktøj ESGreen Tool, Climate. Desuden vil der blive lagt vægt på, hvorvidt deres initiativer kan inspirere andre landmænd. Prismodtageren belønnes 50.000 kr.

Prisen til den yngre landbrugsinteresserede går til en person, som har gjort en særlig indsats for at formidle og engagere andre i landbrugets grønne udvikling. Målgruppen for prisen er personer under 35 år, som er engageret i landbrugsudvikling men ikke har egen bedrift. Prismodtageren belønnes med 15.000 kr..