Niels Nordgaard
Titel: Repræsentantskabsmedlem; Fhv. International direktør (SVP)
Uddannelse: Cand.polit.
Telefon: 40312371
Email: [email protected]
Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?
Som medlem af repræsentantskabet vil jeg fortsat arbejde for, at kunde- og samfundsansvar har topprioritet. Det skal udmøntes på en sådan måde, at den politiske og finansielle tillid til koncernens aktiviteter aldrig må kunne anfægtes. Som foreningsejet virksomhed påhviler det også repræsentantskabet at vælge en handledygtig og kompetent bestyrelse, som kan leve op til de meget store krav, der med rette stilles til ledelsen af en stor finansiel virksomhed, der har et betydeligt samfundsansvar.
Hvad er dine mærkesager?
Erhverv og boliger skal i hele landet kunne opnå den bedst mulige belåning til lave omkostninger. Overskuddet i Forenet Kredit skal også fremadrettet komme kunderne til gode i form af rabatordninger for alle kundegrupper i Nykredit og Totalkredit. Uden at svække tilliden til danske obligationer skal realkreditten løbende tilpasse sig låntagernes behov og samfundets krav til bæredygtige finansielle løsninger. National og international lovgivning, som begrænser mulighederne for at videreføre og udvikle det danske realkreditsystem, skal undgås.
Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?
Jeg vil fortsat arbejde for, at der fastsættes ambitiøse mål for kundetilfredshed, effektivitet og markedsposition inden for koncernens hovedaktiviteter. Efter min opfattelse skal repræsentantskabet i samarbejde med bestyrelsen og ledelsen i Nykredit løbende følge op på de opnåede resultater.
Boliger og erhverv skal i hele landet kunne opnå den bedst mulige belåning til lave omkostninger
Lidt om mig
Jeg har som cand.polit. en videregående uddannelse i økonomi og samfundsforhold. Efter job i centraladministrationen og attaché ved OECD i Paris, har jeg haft et ledelsesmæssigt ansvar for henholdsvis landbrugs- og internationale forhold i Nordic Sugar. I Forenet Kredit har jeg været medlem af repræsentantskabet siden 2020 og gennemført uddannelsen for repræsentantskabsmedlemmer på CBS. Fra 2024 påtager jeg mig gerne en ny periode valgt af obligationsejerne. Endvidere er jeg medlem af repræsentantskabet i TryghedsGruppen og har dermed erfaring fra en tilsvarende medlemsstyret forening, der er hovedejer af Skandinaviens største skadesforsikringsselskab Tryg A/S.
Om valget
Hvert år afholdes der valg til repræsentantskabet, som er den øverste myndighed i Forenet Kredit. I 2021 foregår valgene på Fyn og i Nordjylland. Læs mere om, hvordan du kan få din stemme hørt her.
Valgets forløb
Få et overblik over, hvordan valget til repræsentantskabet forløber her
Virtuelle valgmøder
Læs mere om, hvordan de virtuelle valgmøder kommer til at foregå.
Din stemmeret
Der er to valg til repræsentantskabet. Et blandt kunder og låntagere og et for obligationsejere. Læs mere om din stemmeret her.
Videoguides
Du kan blive klogere på, hvordan valget foregår ved at se vores videoguides her.
Stil et spørgsmål
Har du spørgsmål omkring valget i Forenet Kredit? Stil dit spørgsmål her.