Casper Schneidereit
Valgområde: Sjælland og Bornholm
Titel: Selvstændig og informationssikkerhedskonsulent
Uddannelse: Konstabel, Hæren (2009) HF (2012-2024)
Email: [email protected]
Hvorfor stiller du op til repræsentantskabet?
Min ambition er at sikre, at alle regioner i landet har lige adgang til realkreditløsninger, således at geografisk placering ikke bliver en hindring for udvikling og vækst. Jeg ser et stærkt behov for at repræsentere og varetage interesserne i de mindre befolkede områder, for at sikre en balanceret og retfærdig realkreditpolitik, der gavner hele Danmark.
Hvad er dine mærkesager?
Enkelhed og Overskuelighed: Jeg lægger stor vægt på, at realkreditmarkedet så vidt muligt skal være enkelt og overskueligt. Det er afgørende, at folk nemt kan forstå og navigere i de finansielle produkter og tjenester. Realkredit i Udkantsområder: Jeg er fast besluttet på at sikre, at realkredit også er en reel og tilgængelig mulighed i udkantsområderne. Det er vigtigt, at alle dele af landet har adgang til finansiering, så vi kan understøtte en balanceret økonomisk vækst og udvikling over hele Danmark.
Hvad er det vigtigste, foreningen skal fokusere på i fremtiden?
Vi skal fokusere på kerneopgaverne og sikrer, at realkreditmarkedet fungerer effektivt, uden unødige byrder eller ideologiske dagsordener.
Lidt om mig
Jeg er en 36-årig liberal familiefar og iværksætter med rødder i et arbejderhjem. Bosat i Sundby, Nykøbing F. med min kone og to børn, har jeg en baggrund med ben i både IT- og ejendomsbranchen, hvor jeg driver et ejendomsselskab med knap 50 lejemål på Lolland-Falster. Min karriere har spændt over forskellige roller, fra it-tekniker til soldat, og senere som selvstændig i både IT- og ejendomssektoren. Jeg er også medejer af byggerådgivningsvirksomheden Compara A/S og har engageret mig som brandmand. Min rejse har været præget af hårdt arbejde, iværksætteri og et ønske om at bidrage positivt til mit lokalsamfund.
Om valget
Hvert år afholdes der valg til repræsentantskabet, som er den øverste myndighed i Forenet Kredit. I 2021 foregår valgene på Fyn og i Nordjylland. Læs mere om, hvordan du kan få din stemme hørt her.
Valgets forløb
Få et overblik over, hvordan valget til repræsentantskabet forløber her
Virtuelle valgmøder
Læs mere om, hvordan de virtuelle valgmøder kommer til at foregå.
Din stemmeret
Der er to valg til repræsentantskabet. Et blandt kunder og låntagere og et for obligationsejere. Læs mere om din stemmeret her.
Videoguides
Du kan blive klogere på, hvordan valget foregår ved at se vores videoguides her.
Stil et spørgsmål
Har du spørgsmål omkring valget i Forenet Kredit? Stil dit spørgsmål her.