Følg valgmødet 2024 her

Den 14. marts er der valg i Forenet Kredit i valgområde Syd- og Sønderjylland, og du kan følge med her.

Torsdag den 14. marts klokken 19:30 starter valgmødet i valgområdet Syd- og Sønderjylland i Forenet Kredit. Du kan følge med i mødet online og du kan også stemme, hvis du er stemmeberettiget.

Hvordan fungerer det?

Privatkunder:
  • Hvis du har stemmeret skal du bruge det link, som du får tilsendt på e-mail den 14. marts, hvis du har tilmeldt dig, eller følge dette link: forenetkredit.dk/valgportal-2. Når du har åbnet linket, skal du logge på med dit MitID, inden valgmødet starter klokken 19:30.
  • Du kan altså ikke stemme ved blot at følge med herunder.
Erhvervskunder: 
  • Hvis din virksomhed er registreret på dit CPR-nummer, kan du logge på ved hjælp af dit MitID. Så skal du bruge dette link: forenetkredit.dk/valgportal-2
  • Hvis din virksomhed er registreret på sit CVR-nummer, kan du logge på ved hjælp af dit VP- ID. Det finder du i eboks-beskeden, vi sendte ud om valget den 10. januar. Så skal du bruge dette link: forenetkredit.dk/valgportal-erhverv 

HJÆLP

  • Hvis du har behov for hjælp til at logge på valgportalen, så kontakt Assembly Votings hotline på telefon +45 88 44 01 50. 

Hvis du ikke har stemmeret, men blot er nysgerrig, kan du følge med i valgmødet herunder, når det skydes i gang den 14. marts klokken 19:30.

Følg med i valgmødet LIVE herunder:

 

Hvordan stemmer jeg?

Afstemningen foregår digitalt. Din stemmeseddel er derfor også digital. For at alle ved, hvordan stemmeafgivningen foregår, følger her en vejledning.

  • Når afstemningen åbner under valgmødet, dukker der en digital stemmeseddel frem.
  • Her vil alle navnene på kandidaterne stå, og du skal klikke på dem, som du ønsker at stemme på.
  • Du kan sætte fra 0 til 6 krydser. Ikke flere.
  • Når du har valgt dine kandidater, skal du trykke på knappen ”næste” i bunden af stemmesedlen.
  • Du kan nu se hvilke kandidater du har valgt, men din stemme er først registreret, når du har trykket på knappen ”Afgiv stemme”. Så – nu er din stemme registreret.
  • Du har mulighed for at gøre din stemme om, helt indtil afstemningen lukker. Det gør du ved at trykke på ”omgør stemme”. Herefter kan du på ny vælge de kandidater, du vil at stemme på. Tryk derefter på ”næste” igen og derefter ”afgiv stemme”.
  • Fuldmagter tæller automatisk med. Dvs. hvis du har modtaget to fuldmagter, tæller hvert kryds for 3 stemmer.

Q&A

  • Hvordan kan jeg deltage i valget? Hvis du er stemmeberettiget og tilmeldt valgmødet, så kan du deltage i valget. Du skal logge på valgportalen, og her kan du se valgmødet og stemme, når tiden kommer til det.. Ovenfor kan du se hvordan du gør, alt efter om du er erhvervs- eller privatkunde.
  • Hvordan stemmer jeg? Når alle kandidater er blevet præsenteret på valgmødet åbner afstemningen. Man kan ikke stemme før eller efter. Du stemmer ved at logge på valgportalen  – se ovenfor.  Du skal have en smartphone eller tablet med på valgmødet for at stemme. Hvis du ikke har en smartphone eller tablet, så har vi en du kan låne på valgmødet. Hvis du følger valgmødet hjemmefra, så stemmer du på den side, hvor du også ser valgmødet. 
  • Hvordan logger jeg på valgportalen?  Du logger på valgportalen med dit MitID eller i enkelte tilfælde dit VP-ID, hvis du er erhvervskunde – se ovenfor.  Hvis du oplever problemer med at logge på under valgmødet, så skal du kontakte Assembly Voting på telefon +45 88 44 01 50.
  • Hvem kan jeg stemme på?  Du kan se alle kandidater ved at klikke her:
    Valgkandidater 2024 Privat Syd- og Sønderjylland – Forenet Kredit

    Valgkandidater 2024 Erhverv Syd- og Sønderjylland – Forenet Kredit
  • Hvordan foregår valgmødet? Valget foregår som et hybridt valgmøde. Det vil sige, at det både foregår fysisk og virtuelt. Du kan altså deltage ved at møde fysisk op, hvis du er tilmeldt, eller ved at logge på hjemmefra.
  • Kan jeg stille spørgsmål? Under valgmødet bliver der mulighed for at stille spørgsmål til både kandidater og ledelsen. Alle spørgsmål stilles ved at sende en sms til nummeret 1276. Skriv FK og så et mellemrum efterfulgt af dit spørgsmål.