Forenet Kredit med milliardoverskud for 1. halvår 2023

På trods af geopolitisk uro og uforudsigelighed i den finansielle sektor, leverer Forenet Kredit-koncernen et tilfredsstillende resultat for årets første seks måneder på mere end 6 mia. kr.

På baggrund af Nykredits meget tilfredsstillende resultat for 1. halvår 2023, som blandt andet var drevet af kundetilgang på tværs af forretningen, lavere nedskrivninger end forventet og øget udlån, leverer Forenet Kredit et resultat for årets første seks måneder på 6.344 mio. kr. før skat.

Læs Nykredits delårsrapport 1. halvår 2023

Forenet Kredit f.m.b.a.’s egenkapital udgør pr. 1. halvår 2023 114,4 mia. kr. (ultimo 2022: 110,8 mia. kr.), mens Forenet Kredits formue på baggrund af 1. halvår 2023 udgør 16,6 mia. kr. Forøgelsen er en følge af ordinære udbyttebetalinger fra Nykredit samt udskudt udbytte tilbageholdt fra 2019 og 2020.

Forenet Kredits formål er til alle tider at virke til gavn for kunder i Nykredit og Totalkredit i hele landet på et finansielt bæredygtigt grundlag gennem vores hovedejerskab af koncernen. 1. halvår 2023 har været en test af dette mandat og robustheden i Forenet Kredit og Nykredit-koncernen. Og facit er en koncern, der halvvejs igennem 2023 på baggrund af et robust økonomisk fundament, vækst og et foreningsejerskab, hvor overskuddet deles med kunderne, fortsat kan være der for kunderne og understøtte udviklingen i Danmark både på lang og i by.

På baggrund af tilskud fra Forenet Kredit forventer Nykredit og Totalkredit at udbetale 1,9 mia. kr. til kunderne via KundeKroner og fordelsprogrammet ForeningsFordele i løbet af 2023.

Læs Forenet Kredits delårsrapport 1. halvår 2023