Forenet Kredit var femtestørste skatteyder

Takket være gode resultater i Nykredit og Totalkredit var Forenet Kredit blandt de virksomheder, der betalte allermest i skat i 2017.

Forenet Kredit er glad for at kunne bidrage til samfundet gennem skat. I 2017 betalte foreningen 1,8 mia. kr. i skat. Foreningen er sambeskattet med Nykredit-koncernen qua sit store ejerskab, og derfor er det Forenet Kredit, som får æren af at indtage femtepladsen over de største skatteydere blandt dansk erhvervsliv i 2017. Det viser de åbne skattelister fra Skattestyrelsen.