Vi vil gerne have flere til at stemme ved vores valg, men demokratisk legitimitet i folkeejede virksomheder er mere end stemmeprocenten

Som ejerforening bag Nykredit og Totalkredit, der er landets største udlåner og Nordeuropas største obligationsudsteder, arbejder vi i Forenet Kredit med et aktivt, åbent og oplyst medlemsdemokrati.

Igennem en årrække har vi investeret massivt i at udvikle vores årlige valg til repræsentantskabet, som er foreningens øverste myndighed – og hvorfra bestyrelsen udvælges og får sit mandat. Det er også repræsentantskabets 104 demokratisk valgte medlemmer fra alle dele af landet, som bestemmer, hvordan foreningens formue forvaltes – herunder, hvor stort et tilskud vi sender retur til koncernen, som blandt andet bliver konverteret til KundeKrone-rabat for boligejere med et realkreditlån i Totalkredit. Og så er det ligeledes blandt repræsentantskabets medlemmer, at der skal findes kompetencer, som kan indsættes i Nykredits bestyrelse som Finanstilsynet kan ”fit and proper”-godkende.

Efter devisen om, at demokratiet tilhører de aktive, opfordrer vi på snart sagt alle tænkelige måder kunder og låntagere i Nykredit og Totalkredit til at engagere sig, når der er valg. Vi sender breve i e-Boks. Vi annoncerer digitalt og på sociale medier. Vi inviterer til informationsmøder og webinarer. Vi indrykker avisannoncer. For vil du bestemme? Ja, så må du engagere dig. Ved at stemme. Ved at stille op. Og forudsætningen for det hele er, at du kender dine demokratiske rettigheder.

Resultatet af vores valgmarkedsføring er, at godt halvdelen af vores stemmeberettigede medlemmer ved foreningens seneste repræsentantskabsvalg i Region Østjylland i 2023 vidste, at der var valg. Men nu nærmer vi os den ømme tå i skoen: At der var for få, der stemte. Da valgdagen oprandt, blev der afgivet 483 individuelle stemmer. Godt 100 mødte op og deltog ved det fysiske valgmøde i Skanderborg Kulturhus, mens resten fulgte med i slagets gang og stemte hjemmefra på deres telefon, tablet eller computer. Kø er der altså ikke ved døren. Hverken i den fysiske verden eller digitalt. Og det fremlægges af og til som et udtryk for manglende demokratisk legitimitet. Men diskussionen om demokratisk legitimitet i folkeejede virksomheder er for vigtig og kompleks til, at kondensere den ned til en bouillon, der alene handler om valgdeltagelse.

Hvis den eneste KPI for medlemsdemokratiet i Forenet Kredit var stemmeprocenten, kunne vi godt lokke flere til. Via et let skru på knapperne kunne vi for eksempel – uden at øge vores udgifter til afvikling og markedsføring af valgene – lave konkurrencer blandt alle, der stemmer. Der er få ting, som udsigten til at blive den heldige vinder af en ny kaffemaskine, en kummefryser eller en græsslåmaskine, der motiverer folk til at engagere sig. Vi kunne endda toppe det hele ved at udvælge én heldig stemmeafgiver, som for eksempel fik indfriet op til 500.000 kroner af restgælden på sit Totalkredit-lån. Det skulle nok få stemmeprocenten i vejret. Men ville Forenet Kredits demokratiske legitimitet være større, hvis det først og fremmest er for at få det gyldne lod i tombolaen, at folk engagerer sig? Ikke, hvis du spørger mig.

Der peges også på, at vores valg er for besværlige at deltage i. Et argument lyder, at det er håbløst gammeldags, at man skal præsenteres for de kandidater, man kan stemme på, før man kan stemme. Hvorfor kan man ikke bare stemme med et touch på mobilen, når og hvor man ønsker det? Og jeg kan godt forstå spørgsmålet. Det ville ganske givet øge valgdeltagelsen, hvis vi åbnede op for at stemme med et swipe på mobilen over en længere periode, end tilfældet er i dag, hvor man kun kan stemme på valgaftenen. Men ville vores demokratiske legitimitet vokse på den baggrund? Er en højere stemmeprocent, hvor folk ikke er blevet præsenteret for de kandidater, de kan stemme på, og det, der er på spil, mere demokratisk end færre stemmer, hvor krydset er sat på baggrund af oplyst indsigt i, hvad det handler om? Det mener jeg ikke. Og størsteparten der deltager i vores valg, angiver netop, at valgaftenen er helt afgørende for, hvad de ved om Forenet Kredit, og hvem de ender med at stemme på. Det giver valget en vigtig dimension af legitimitet; at valghandlingen er konstrueret med en intention om at kvalificere stemmerne. På samme måde, som man ikke stemmer på et nummer ved Dansk Melodi Grand Prix, som man ikke har hørt. Og jeg vil gerne slå et slag for, at demokratiet også trives der, hvor kvalificeret kendskab til de kandidater, man kan stemme på, og viden om, hvem og hvad Forenet Kredit er, tillægges en demokratisk værdi målt op imod, hvor nemt eller ”convenient” det er. Fordi det er vigtigt, hvem der vælges ind i foreningens repræsentantskab, der er den øverste myndighed i Danmarks største udlåner, som hundredtusindvis af borgere, virksomheder og obligationsinvestorer er afhængige af og stoler på.

En forklaring på det lave stemmeantal kan i øvrigt også være den, at de fleste medlemmer helt jordnært oplever, at deres interesser bliver varetaget; at man er tilfreds med tingenes tilstand både som medlem og kunde og derfor ikke ser det store behov for at engagere sig ved at stemme. I hvert fald skulle vi nok se stemmeprocenten gå til vejrs, hvis priserne pludselig gjorde det samme. Og vores valgsystem kan derfor godt betragtes som et ”nødbremse”-demokrati, hvor engagementet stiger i takt med utilfredsheden. En dimension i legitimitetsforståelsen af demokratiske virksomheder beror derfor på kundetilfredshed, og I den forbindelse er det værd at bide mærke i, at demokratiske virksomheder på tværs af finanssektoren er historisk populære hos kunderne samtidig med, at der paradoksalt nok er få, der stemmer. Senest viser en EPSI-rating, at demokratisk ejede virksomheder i den finansielle sektor er markant mere populære hos kunderne end deres kommercielle konkurrenter. Og Nykredit Bank er pudsigt nok årets højdespringer, hvad angår kundetilfredsheden blandt private bankkunder i Danmark.

Hvis jeg skal forsøge at sætte Forenet Kredits demokratiske legitimitet på formel, så er det essentielt, at vi først og fremmest har en valgprocedure, der er åben og transparant. Og at vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at så mange som muligt ved, at de kan stemme. Desuden har vi et ansvar for hele tiden at forholde os aktivt til, om valgregler og vedtægter er tidssvarende til de forventninger og krav, omverdenen har. Legitimitet er dog mere end valg. Mere end stemmeprocenten. Det er også et medlemsvalgt repræsentantskab og en bestyrelse, som kunderne – på baggrund af et aktivt ejerskab – oplever varetager deres interesse. At vi gennem Nykredit-koncernen udviser ordentlighed. At vi tager samfundsansvar. Og at Forenet Kredits formue anvendes, så den i sidste ende skaber merværdi for kunder og låntagere.

Samtidig er små 500 afgivne stemmer ved årets valg i Forenet Kredit ikke nok. Og vi skal blive bedre til at motivere vores medlemmer til at deltage i vores valg – også den store majoritet af de stemmeberettigede, der i alt stilfærdighed er godt tilfredse med tingenes tilstand.

– Michael Demsitz, formand i Forenet Kredit