Spørgsmål og svar om valgmødet i Syd- og Sønderjylland 2020

Valget i Syd- og Sønderjylland afholdes den 15. juni 2020. Læs her, hvad du skal være opmærksom på, hvis du er tilmeldt et valgmøde.

Valg i Forenet Kredit 2019

Hvornår afholdes valget i Syd- og Sønderjylland?

Forenet Kredit afholder valg den 15. juni 2020 i Kolding, Esbjerg og Aabenraa

Hvem kan jeg stemme på?

Selvom valgmøderne i Syd- og Sønderjylland afholdes på en ny dato, er kandidaterne i valggruppe Privat og Erhverv de samme.

Se alle kandidaterne i Syd- og Sønderjylland her. 

Er jeg stadig tilmeldt?

De personer, der har tilmeldt sig de oprindelige valgmøder, er stadig tilmeldt.

Det er altså ikke muligt at tilmelde sig valgmødet på den nye dato, hvis man ikke var tilmeldt det oprindelige.

Er mine fuldmagter stadig gældende?

Alle fuldmagter bibeholdes. Vi tilbyder alle, der har afgivet fuldmagter, at de kan kontakte sekretariatet med henblik på at annullere fuldmagten. Det er dog desværre ikke muligt at ændre fuldmagten til en tilmelding, ligesom der ikke er mulighed for at afgive fuldmagter.

Hvor skal jeg møde op?

Det er underordnet, hvor du har tilmeldt dig. Du kan deltage i valget på det sted, der passer dig bedst. Valgmøderne finder sted i Kolding, Esbjerg og Aabenraa.

Hvordan afholdes valgmødet?

Afholdelsen af valget vil minde meget om et folketingsvalg, hvor deltagerne registreres, stemmer og forlader valgstedet. Der vil derfor ikke blive være indlæg fra Forenet Kredit, kandidater, mad eller underholdning.

Valgstederne er åbne for afstemning i tidsrummet klokken 15:00-20:00. For at undgå kødannelser har vi reserveret tidsrum til alle tilmeldte. Alle tilmeldte har modtaget et brev i e-boks med information herom.

Hvad med corona og smittefare?

Valget i Syd- og Sønderjylland afholdes forsvarligt. Sekretariatet i Forenet Kredit sikrer de nødvendige foranstaltninger for at minimere smitterisiko. Der vil være håndsprit, afskærmning og andre værnemidler på valgstederne.

Yderligere information 

Vi opfordrer alle til at holde sig opdateret her på hjemmesiden.