Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en…
Hvert år kan kunder i Nykredit og Totalkredit i forskellige områder i landet vælge repræsentanter til repræsentantskabet i Forenet Kredit, som er foreningens øverste myndighed. Og i år er interessen stor for at stille op – både i Syd- og Sønderjylland, og på Sjælland og Bornholm. Der bliver kampvalg i hele tre valggrupper, hvilket ikke er sket siden 2020. Desuden bliver der kampvalg til obligationsejervalget, hvilket senest skete i 2017.
Glad formand
”Det glæder mig meget, at der er så stor interesse for at stille op, også når Nykredit-koncernen er i medvind. Det vidner om, at kunderne er begyndt at tage foreningsejerskabet til sig, og det er resultatet af en vedvarende indsats fra både foreningens og koncernens side,” siger Michael Demsitz, formand for Forenet Kredit.
I år skal kunderne vælge repræsentanter for privat- og erhvervskunder i to valgområder, nemlig valgområde Syd- og Sønderjylland samt valgområde Sjælland og Bornholm. Derudover skal obligationsejerne vælge repræsentanter.
Her er der kampvalg
Der bliver kampvalg i følgende områder:
Kampvalget sker, efter at kandidaterne har gjort et gedigent stykke arbejde for at stille op – som ny kandidat skal man have mindst 25 stemmeberettigede stillere.
Nysgerrig? Du kan se alle kandidaterne her.
Hvad er et repræsentantskab: Repræsentantskabet er Forenet Kredits øverste myndighed, der bl.a. bestemmer, hvordan foreningen skal dele sit overskud – for eksempel størrelsen på de tilskud, der går til Totalkredit og Nykredit og som kan bruges til fordel for kunderne i form af KundeKroner.
Unik mulighed for indflydelse: Ved at stemme eller stille op til valget har kunderne i Totalkredit og Nykredit derfor en unik mulighed for indflydelse. Og det er kunderne glade for – faktisk foretrækker 71 procent af kunderne i Nykredit og Totalkredit en foreningsejet realkreditvirksomhed.
Hvornår skal krydset sættes: Valgene i de to valgområder foregår hhv. den 12. marts (Sjælland og Bornholm) og den 14. marts (Syd- og Sønderjylland).
Du kan læse mere om valget her.