Foreningen Nykredit udskriver valg i Nordjylland og på Fyn

I dag, den 2. januar, udskriver Forenet Kredit valg til repræsentantskabet. Forenet Kredit er foreningen for kunder i Nykredit og Totalkredit. Som medlem kan du deltage i valget, så vi i fællesskab kan styrke foreningens fortsatte udvikling.

Der er både valg blandt medlemmerne i Nordjylland (valgområde VII), Fyn (valgområde III) og obligationsejerne.

Blandt foreningens medlemmer skal der vælges otte medlemmer til repræsentantskabet fra Nordjylland og ti medlemmer fra Fyn – halvdelen fra henholdsvis valggruppe privat og erhverv.

Der skal vælges syv repræsentantskabsmedlemmer blandt obligationsejerne.

Medlemmer kan gøre deres stemme gældende

Interesserede kandidater kan indsende deres kandidaterklæring sammen med de nødvendige 25 stillerblanketter frem til 23. januar. Læs mere om, hvordan du stiller op til medlemsvalget her, og obligationsejervalget her.

Hvis der er flere opstillingsberettigede kandidater, end der er pladser på valg, bliver der indkaldt til valgmøder. Her kan medlemmer af Forenet Kredit tilmelde sig og stemme på de foretrukne kandidater.

Læs mere om, hvordan du stemmer her

2. januar Valget udskrives
23. januar Kandidaterklæringer og stillerblanketter skal være modtaget af Forenet Kredit.
27. januar Alle kandidaterne annonceres. I tilfælde af, at der er flere kandidater end der skal vælges, indkaldes der samtidigt til valgmøder.
14. februar Frist for tilmelding til valgmøder og valg for medlemsvalg i Nordjylland
15. februar Frist for tilmelding til valgmøde og valg for medlemsvalg på Fyn. Sidste frist for rekvirering af stemmeseddel til obligationsejervalget
27. februar Valgmøde i Randers for hele valgområde VII (Nordjylland)
28. februar Valgmøde i Aalborg for hele valgområde VII (Nordjylland)
1. marts Valgmøde i Odense
6. marts Stemmeseddel til obligationsejervalget skal være Forenet Kredit i hænde

Du kan se de indrykkede annoncer for valgudskrivelsen her

Valgudskrivelse i valgområde III(Fyn)

Valgudskrivelse i valgområde VII(Nordjylland)

Valgudskrivelse blandt obligationsejere