Foreningen Nykredit føjer to stærke profiler til holdet

Sekretariatet i Forenet Kredit kan med glæde fortælle, at Karen Lund Wammen og Louise Villumsen har sagt ja til at blive en del af holdet i foreningen.

Karen Lund Wammen er allerede startet som udviklingschef i sekretariatet. Hun skal især udvikle en bedre kontakt til vores medlemmer. Karen kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver i Dansk Sygeplejeråd.

Louise Villumsen tiltræder 1. januar og bliver foreningens chefjurist. Hun kommer senest fra Danske Bank og har en lang karriere i Finanstilsynet bag sig.

”Jeg er meget glad for, at Karen og Louise vil være en del af foreningen. Vi får travlt de kommende år, så vi har brug for gode kræfter – og dét får vi med Karen og Louise,”
siger adm. direktør i Forenet Kredit Louise C. Mogensen.

Foreningens sekretariat kommer dermed op på otte personer. Udover Louise C. Mogensen, Karen Lund Wammen og Louise Villumsen tæller sekretariatet også sekretariatschef Ole Lund, chefsekretær Annette Hofmeister, chefkonsulent Anne-Mette Knaack, specialist Tore Bang Heerup og pressechef Mathias Bencke Fremmen.