Totalkredit – et unikt samarbejde

Der er ca. 41 banker, sparekasser og andelskasser i det fællesskab der udgør Totalkredit samarbejdet og samarbejdet har fungeret siden 1990. Partnere der på mange andre områder er konkurrenter har valgt at stå sammen for at sikre deres kunder adgang til realkreditlån.

Kunderne i Totalkredit er en vigtig del af Forenet Kredit. De kan stemme til foreningens valg og kan dermed få direkte indflydelse på beslutningerne i Forenet Kredit. Kunderne får også fordel af overskuddet i Forenet Kredit. Foreningen har nemlig besluttet, at en del af overskuddet gives som tilskud til Totalkredit, der kan give kunderne en rabat på bidragssatsen. Dermed mærker kunderne en kontant fordel af foreningsejerskabet.