Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en…
Prisen for Årets Ø uddeles af Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer.
De danske øsamfund landet over er drevet af menneskelige ressourcer. Det er fællesskabet, der sørger for lys i forsamlingshusenes vinduer og stabler vejfester på benene. Og det er naboskabet, som garanterer nærheden og trygheden lokalt – også når mørket tætner, og stilheden omfavner øerne. Det er de lokale ressourcer, der får øernes erhvervsliv gennem en travl sommer, og det er dem, som sikrer, at der også er indkøbsmuligheder til fastboerne, når turisterne er taget hjem.
I år hylder prisen Årets Ø de kræfter, som får ø-livet til at blomstre året rundt. Hvad end de opstarter lokale fritidstilbud for unge, arrangerer læseklubber i vinterhalvåret, har etableret genbrugsstationer eller deleordninger, laver vinterbadelaug eller skaber andre fælles mødesteder i den omkringliggende natur.
Med andre ord vil årets pris blive tildelt en ø, der har formået at skabe udvikling med afsæt i de lokale ressourcer – menneskelige såvel som naturmæssige.
”Prisen som Årets Ø skal være med til at understøtte den stærke udvikling, vi ser på mange danske småøer. Der er så meget potentiale og virkelyst, der har fortjent en anerkendelse,” siger Mette Ravn, der er formand for priskomitéen og bestyrelsesmedlem i Forenet Kredit.
Ansøgningsfristen er d. 17. februar 2023, og ansøgningen kan udfyldes på Forenet Kredits hjemmeside her: Årets Ø – Forenet Kredit
Det er et krav, at øen ikke er brofast. Ansøgerne skal desuden repræsentere øens beboere – eksempelvis som en beboerforening. Efter deadline udvælges tre finalister, der alle får besøg af priskomiteen, inden der kåres en vinder.
Om prisen Årets Ø