Gå-hjem-møde: Få syv konkrete anbefalinger til, hvordan den grønne boligrotation i landdistrikterne kickstartes

Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit har derfor med projektsamarbejdet ”Grøn Boligrotation i Landdistrikterne” skabt en fælles ambition om, at seniorer skal kunne blive gamle i deres lokalområder i attraktive og seniorvenlige boliger, og at der skal turbo på energirenoveringen af de eksisterende boliger i landdistrikterne.

I landdistrikterne er der mangel på seniorvenlige boliger. For at kunne tilbringe seniorårene i et hjemmevant lokalmiljø bliver mange derfor boende i familieboliger, der med tiden bliver for store eller så vedligeholdelseskrævende, at de risikerer at forfalde og ikke kan sælges.

Det sætter en stopper for boligrotationen i og udviklingen af landdistrikterne, fordi udbuddet af familiehuse til yngre familier, som kan puste fornyet liv i den lokale børnehave, skole og foreningslivet, bliver mindre.

Samtidig står landdistrikterne overfor en presserende udfordring med en stor boligmasse, der har dårlig eller ingen energimærkning overhovedet. En udfordring, der snart sættes på spidsen af nye krav fra EU om, at boliger skal være grønnere og forbruge langt mindre energi end i dag.

Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit har derfor med projektsamarbejdet ”Grøn Boligrotation i Landdistrikterne” skabt en fælles ambition om, at seniorer skal kunne blive gamle i deres lokalområder i attraktive og seniorvenlige boliger, og at der skal turbo på energirenoveringen af de eksisterende boliger i landdistrikterne.

Det seneste år har projektet sammen med tre landsbyer undersøgt, hvordan vi kan vende udviklingen og skabe flere seniorvenlige boliger i landdistrikterne, og sideløbende sætte skub i energirenoveringen, når de ældre huse får nye ejere.

Resultatet er blandt andet syv konkrete anbefalinger til, hvordan centrale aktører – investorer, pengeinstitutter, kommuner og ikke mindst landsbyerne selv – sammen kan kickstarte grøn boligrotation i landdistrikterne. Anbefalingerne lanceres d. 10. januar, og du er inviteret med til gåhjemmøde!

Program:

Hvorfor har vi brug for grøn boligrotation i landdistrikterne?
Dialog v. Michael Demsitz, bestyrelsesformand for Forenet Kredit og Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

Borgerdrevet boligudvikling og partnerskaber: Syv anbefalinger til at fremme grøn boligrotation i landdistrikterne.
Mette Boel, projektleder for Landdistrikternes Fællesråd

Kommunerne – en aktiv medspiller?
Grethe Nørtoft Saabye, viceborgmester i Lejre Kommune

Debat og spørgsmål

Tak for i dag!